Venedig

vejrviseren311

Venedig ligger i det nordøstlige Italien og vejret ændrer sig meget gennem året. Den varmeste måned er juli og den koldeste måned er januar.

I løbet af efteråret og vinteren bliver Venedig ofte ramt af oversvømmelser, der i november synes at opstå nærmest på daglig basis. Dette er kendt som Acqua Alta. Acqua Alta er et fænomen, der regelmæssigt forekommer i byen Venedig, hyppigst i løbet af efterårets og forårets højvande. Det indebærer oversvømmelser af de mest lavtliggende områder i Venedig, eller i mere alvorlige tilfælde, op til 96% af byens gader.

I følge den officielle definition opstår Acqua Alta, når vandet er højere end 90 cm over normal højde. Når der ventes en tidevandsbølge, varsles med sirener 3-4 timer i forvejen for at advare offentligheden, men der advares kun, hvis niveauet forventes at være over 110 cm over normalen. (12% af overfladen under vandet).

 

 

 

Vejret i Venedig - forår

Foråret i Venedig, fra marts til maj, er en af gode årstider at besøge Venedig. Masseturismen er ikke rigtig begyndt endnu og vejret og temperaturerne er generelt meget behagelige.

Vejret i Venedig i foråret er generelt solrigt, men der er også chancer for regn og tordenvejr. Dagene er begyndt at blive længere, i løbet af maj måned kan man forvente omkring 10 timers dagslys. Den gennemsnitlige temperatur for denne årstid  er mellem 12° C og 21° C. 

 

Vejret i Venedig - sommer

Vejret om sommeren i Venedig, fra juni til august, er solrigt, varmt og fugtigt. Den gennemsnitlige sommertemperatur varierer mellem 25° C og 31° C, for til tider at stige op til 40° C. Aftenerne er generelt ganske behagelige, undtagen i tilfælde af, at Siroccovinden blæser.  

Venedig, Grand Canal. Foto: Peter PZ/flickr.com

Vejret i Venedig - efterår

Vejret i Venedig i efteråret, fra september til november, er generelt dejligt og tilbyder fantastiske solnedgange. Timerne med dagslys er faldet til omkring 8-9 timer om dagen. Tidligt om efteråret er der normalt relativt tørt - de vådere periode starter omkring midten af november. Den gennemsnitlige temperatur er 15° C. 

 

Vejret i Venedig - vinter

Vejret om vinteren i Venedig er generelt solrigt og koldt. Der er ikke mange timers dagslys i december, men i februar er dagslyset forlænget betydeligt. Årstiden er til tider våd på grund af muligheden for tåge, Siroccovind eller regn. Sommetider falder der sne om vinteren. Den gennemsnitlige vintertemperatur er omkring 8° C.

 

Video fra Venedig (på engelsk)

 

Rejseinspiration om Venedig