Tenerife er en af De kanariske Øer - som er en del af Spanien. Øen ligger langt fra Spanien, i Atlanterhavet, tæt på vestkysten af det nordlige Afrika.
De kanariske Øer er kendt som "Øerne med det evige forår" fordi vejret er behageligt året rundt.
Holder man ferie på Tenerife er vejret næsten garanteret godt med behagelig varme, meget lidt regn og masser af sol. Dette gælder dog ikke for hele øen.
Tenerife er bjergrig, ligger i den kølige kanariske strøm i Atlanterhavet, de nordøstlige passatvinde passerer her, og øen er meget tæt på vestkysten af Afrika. Disse faktorer giver en så stor grad af regionale klimatiske variationer, at du generelt selv kan vælge, hvilken type vejr du gerne vil opleve på en given dag.
Søger du en rejse til Tenerife? Klik her!
Find gode hoteller på Tenerife og book online her!
Transportforbindelser på tværs af Tenerife er effektive og nemme at finde, så uanset hvor du bor, har du mulighed for at opleve klimavariationerne.
For eksempel kan du om vinteren opleve variationerne i vejret ved at tage på vandretur op til sneen på Mount Teide, og tilbringe den næste dag med solbadning på sydkysten.
Vejret på Tenerife - sydkysten
På den sydlige del af Tenerife, hvor hovedparten af turistområderne ligger, er vejret varmt året rundt med en behagelig, ikke for varm, temperatur om sommeren.
Dette omfatter feriesteder som Los Cristianos, Playa de las Americas og Playa Paraiso. Disse områder af øen vender mod syd og øst og er påvirkede af de varme og tørre vejrsystemer der kommer fra Vestsahara i Afrika.
Sommeren, fra juni til september, har temperaturer stigende fra midten af 20'erne til et maksimum på omkring 27° C i august og september. Nattemperaturerne er køligere, men forbliver i begyndelsen af 20'erne.
De stabile passatvinde sikrer, at varmen sjældent bliver ubehagelig. Men ellers kan du slappe af eller bade i havet, hvis det bliver lidt for varmt.
Da Tenerife ligger i Atlanterhavet er vandtemperaturen ikke på samme højde som havet omkring feriebyerne ved Middelhavet, men det er stadig rigeligt varmt nok til at bade.
Temperaturen ligger i den lave ende af 20'erne for hele sæsonen. Man er næsten sikker på sol hele sommeren, solskinstimerne stiger fra ni timer om dagen og topper på 10 timer om dagen i juli, og falder til otte i september. Nedbøren er minimal.
Længere perioder med tørke har ofte forårsaget skovbrande, der spreder sig hurtigt gennem den tørre vegetation. Medvirkende til udbredelsen af disse brande er den stærke vind.
Sirocco er en vind der stammer fra Sahara og ofte blæser her. Sciroccoen medfører skyhøje temperaturer, tørke og nogle gange skyer af sand og støv. Hvis Siroccoen blæser, kan det sydlige Tenerife opleve temperaturer i midten af 30'erne. Sommeren er en af Tenerifes højsæsoner, den anden er om vinteren.
Sydkysten om efteråret
Efteråret i oktober og november er stadig varmt. Den gennemsnitlige højeste temperatur aftager til 26° C i oktober og til 24° C i november.
Havets temperatur forbliver omtrent det samme og solskinstimerne er fortsat gode på omkring seks eller syv timer om dagen.
Nedbøren stiger, regnbygerne er som regel kortvarige.
Sydkysten om vinteren
Tenerife har færre besøgende på denne tid af året, så hvis du ikke kan lide overfyldte steder er dette er et godt tidspunkt at komme.
Vinteren, fra december til februar, er varm, men til tider temmelig våd. Januar er den koldeste måned i året, men har stadig en gennemsnitlig temperatur på 21° C.
De fleste mennesker ville mene at det er varmt nok til at ligge på stranden, især hvis man er fra det nordlige Europa og ikke er så vant til skyhøje temperaturer.
På nogle dage kan temperaturen komme op i midten af 20'erne. Nattemperaturen er køligere, den kommer ned til et gennemsnit 14° C.
Nedbørsmængden er højere på denne årstid. Stormende dage kan forekomme, men er sjældne, og dårlige vejrforhold varer sjældent længe. Solskinstimerne falder til ca. seks timer om dagen for hele sæsonen, og havet er stadig varmt nok til at svømme i.
Vejrforholdene er faktisk på niveau med mange steder i Nordeuropa i midsommer, så hvis du forsøger at undslippe den kolde og grå nordeuropæiske vinter, er Tenerife klart en mulighed.
Sydkysten om foråret
I foråret, fra marts til maj, stiger temperaturen op til 22° C, og på meget solrige dage kan temperaturen nå op til sidst i 20'erne. Imidlertid kan kolde vinde tvinge temperaturen ned under de 20° C.
Nattemperaturen forbliver mild, på omkring 16° C. Nedbøren bliver sjældnere og solskinsniveauet kryber op, nående et gennemsnit på ni timer om dagen i maj. Dette er en fantastisk tid til at besøge øen, når sommerens turistskarer endnu ikke er ankommet, og øen er i fuldt flor efter vinterens regn.
Vejret på Tenerife - nordkysten
På det nordlige Tenerife er der ikke så mange turiststeder, hovedsagelig på grund af sit køligere, vådere vejr, især i vintermånederne.
Nordkysten om sommeren
Sommeren på nordkysten er stadig varm, men er en smule mere overskyet med lidt mere nedbør. Turismen er stadig en høj indtægtskilde for den nordlige del, men de mindre folkemængder betyder, at mange områder forbliver uberørt.
Resorts på nordkysten omfatter Puerto de la Cruz, El Sauzal, og Garachico. Området er populært blandt vandrere og golfspillere. Det vådere vejr på det nordlige Tenerife har resulteret i et mere grønt landskab, hvor palmer og bananplantager trives.
Strandene på denne side af øen har for det meste sort, vulkansk sand. Sommeren, fra juni til september, er meget lig den i syd, men er et par grader køligere.
De gennemsnitlige temperaturer ligger i de lave 20'erne, topper i juli og august ved 24° C. Antallet af solskinstimer er også på sit højeste i juli med ti timer om dagen.
Som i syd, er nedbør næsten ikke-eksisterende, da det har en tendens til at falde i de højere og centrale bjerge af Tenerife.
Regionen kan være ret blæsende, så betingelserne kan ændre sig fra øjeblik til øjeblik. Dette holder temperaturen i skak og giver også anledning til mange vandsportsaktiviteter. Windsurfere og sejlere opsøger de kraftige passatvinde.
Den nordlige del er generelt sikker fra Sirocco vinden.
Nordkysten om efteråret
Efteråret i oktober og november er behageligt varmt, ligesom vinteren i syd. 18° C kan forventes om dagen, mens nattemperaturen er omkring 12° C.
Havet er stadig varmt nok til svømning og solskinsniveauet er rimeligt på seks timer om dagen.
Enkelte storme kan blæse, men sjældent. Oktober har ca. fem dages regn, og regnbygerne er normalt heftige, men korte, og efterfulgt af klart vejr.
Nordkysten om vinteren
Vinteren, fra december til februar, er mild, men meget køligere og vådere end på sydkysten. Temperaturen går ned til mellem 9-15° C i januar.
Dette er næppe koldt, og mange tager på vandreferie på denne årstid. Havtemperaturen falder generelt ikke til under 19° C, hvilket skaber en interessant kontrast til den koldere lufttemperatur.
Havet er ofte varmere end uopvarmede udendørs swimmingpools, som køles ned hurtigt på grund af deres lille volumen. Solskinstimerne ligger på omkring seks timer om dagen hele sæsonen.
Regnvejr er stadig ikke hyppigt, men når det regner, kan det være heftigt. Hvis man er heldig kan man gå helt fri af regn.
Nordkysten om foråret
Foråret, fra marts til maj, er meget mild. Den gennemsnitlige temperatur stiger en smule til behagelige 17° C i marts og april og op til 18° C i maj.
Nætterne forbliver kolde, men solniveauerne stiger, og regnen forsvinder næsten igen. Havet varmes op til 20° C i maj.
Igen, dette er en populær tid til at besøge øen for en mere aktiv ferie.
Foråret er et godt tidspunkt at komme, hvis du ikke ønsker at bruge al din tid på stranden, og du ikke ikke er meget for store folkemængder.
De centrale bjerge
Tenerife er en vulkanø. Mount Teide er teknisk den tredje største vulkan i verden, og er det højeste punkt i Spanien. Det er 3.718 m over havets overflade på sit højeste sted.
Højere luftlag betyder køligere temperaturer. Bjergene på Tenerife giver kølighed fra sommervarmen og Mount Teide har sne på toppen i løbet af vintermånederne. Nedbøren er altid højere i denne region, især på den nordøstlige del på grund af passatvindenes nordøstlige retning.
Tåge og dis forekommer også i sæsonen.
Bjergene har mange ruter for vandrere, cyklister og bjergbestigere, men ikke skiløbere.
Mens sneen er almindelig om vinteren har den ikke hidtil faldet i et så stort omfang, at det har været nok til udviklingen af et skisportssted.
Det er ikke kun det barske bjerg selv, der tiltrækker vandrere og lignende, men et mangfoldigt planteliv, der trives på den mineralrige jord skabt af de gamle lavastrømme.
Pinjeskove og mere eksotiske planter samt en bred vifte af dyreliv, heraf mange arter, som er unikke for øen. Som sådan er Mount Teide og de omkringliggende områder en del af en beskyttet nationalpark. Det blev erklæret et World Heritage Site af Unesco i 2007.
Det er bjergene, der skaber den store variation i vejrforholdene på tværs af Tenerife. De fremherskende vinde på Tenerife er fra nordøst og bjergene er en hindring for dem.
De tvinger størstedelen af regnen til at falde i nordøst, men for det meste på bjergene selv, før vinden fortsætter til sydsiden. Dette har bidraget til kystens mangel på vådt vejr.
Selv i den vådeste del af året, har kystnære steder i nord eller syd i gennemsnit omkring fem eller seks dage med regn per måned. Den kølende effekt af passatvindene findes også på den nordøstlige side, hvilket er grunden til, at det altid er et par grader køligere der.
Varmt og tørt vejr fra Afrika bliver også stoppet af bjergene, og er dermed med til at opretholde de gode betingelser på den sydøstlige side.
Den kanariske strøm er en strøm af koldt vand i Atlanterhavet, der holder temperaturen på De kanariske øer lavere end man kunne forvente på denne breddegrad.
Den medfører køligt, næringsrigt vand fra dybt nede i Atlanterhavet. Det næringsrige vand har ført til en stor mangfoldighed af vandlevende organismer, herunder imponerende rev, og dette, sammen med seismisk aktivitet, har skabt en spændende undervandstopografi, og har ført til, at Tenerife er en kendt dykkerdestination.
Vejrmæssige faremomenter på Tenerife
Selv om det er mere end sandsynligt, at du vil nyde fantastisk vejr under hele dit ophold på Tenerife, afhængigt af hvad tid på året du besøger øen, kan du opleve nogle dårlige vejrforhold i løbet af din tid der.
Støvstorme forårsaget af kraftige vinde fra Sahara forekommer i forskellige måneder i løbet af året og varierer i sværhedsgrad.
I juni-august forbliver de i god højde over havets overflade, men vil påvirke dig, hvis du er i bjergene. Oktober til november ses storme, der kan vare mellem to og fem dage.
De mest alvorlige støvstorme forekomme i februar og marts og sigtbarheden kan blive alvorligt reduceret. Disse kan vare alt mellem to og 22 dage.
Lavtrykssystemer kan også forårsage alt fra alvorligt tordenvejr, med voldsomme regnskyl, der kan resultere i oversvømmelser og jordskred, til orkaner.
Om sommeren kan der forekomme skovbrande på Tenerife. Sommeren bringer også risiko for ozonforurening.
Dette vil normalt være et problem mellem kl 12 og 5 om morgenen. Hvis du lider af astma, kan du blive berørt af dette mere, så tag din medicin med dig.
Video om Tenerife (på engelsk)
Rejseinspiration om Tenerife
Læs mere om Tenerife her:
Dansk Wikipedia om Tenerife
Se også vores vejrartikler om de øvrige Kanariske Øer : El Hierro, Fuerteventura, Gran Canaria, La Gomera, La Palma, og Lanzarote