Malta

vejrviseren311

Vejret på Malta

Malta er et lille ørige bestående af de 3 øer: Malta, Comino og Gozo og er beliggende godt 90 km syd for Sicilien.

Øerne har et middelhavsklima der pga. placeringen midt i Middelhavet er meget påvirket af havet.

Vejret på Malta byder på lange tørre somre og milde våde vintre.
Gennemsnitstemperaturen på Malta spænder fra 30 grader i de varmeste måneder ned til 12 grader i de koldeste måneder – set over hele året har øgruppen Malta en behagelig gennemsnitstemperatur på 18 grader. Malta får det meste af sin regn i det sene efterår og henover vinteren. Om sommeren er regn stort set ikke eksisterende på Malta.


 

Find gode tilbud på hoteller på Malta og book online her!

 

Malta om sommeren

Fra juni til september er der tørt og meget varmt vejr på Malta. Mængden af regn er meget lav, og stort set ikke-eksisterende med mindre end 10 mm regn pr. måned fra juni til august. Slutningen af september kan godt byde på lidt regn i form af tordenbyger.

Igennem hele sommeren fra juni til september er det normalt med dagstemperaturer omkring 30 grader og 10-13 daglige solskinstimer. Varmest er det på Malta i juli og august hvor temperaturen nemt når 30-35 grader. Hvis det ikke var pga. de afkølende havbriser, ville varmen hurtigt blive uudholdelig om sommeren, ikke mindst når Sirocco vinden blæser fra Afrika - her kan temperaturen godt nå op i 40erne.

Selv om natten når temperaturen sjældent under 23-24 grader i juli og august, og man bør ikke besøge Malta på denne årstid med mindre man ikke kan få varme nok, da heden nemt kan komme til at virke ubehagelig og trykkende for de fleste.

Heldigvis er der mange muligheder for at få sig en dukkert i det usædvanligt klare vand Malta er omgivet af. Vandtemperaturen ligger i løbet af sommeren på mellem 22-26 grader, hvilket gør Malta til en af de destinationer i Europa med den højeste vandtemperatur om sommeren.
Gozo - Marsalforn bay. Foto: marfis75/flickr

Malta om efteråret

Fra oktober til november begynder temperaturen at nærme sig noget der ligner en flot dansk sommerdag. I oktober måned ligger dagtemperaturen stadig midt i 20’erne, og daler til omkring 20 grader i november måned. Nætterne begynder også at blive køligere og ligger på 17-20 grader i oktober og 15-18 grader i november.  Regnen tager til, og november måned er den vådeste måned på Malta med omkring 120 mm regn.

Efteråret er et skønt tidspunkt at besøge Malta hvis man kan leve med lidt regn af og til. Her er temperaturen mere behagelig end om sommeren og priserne ofte en del lavere. Vandtemperaturen i denne tid på 22-23 grader gør det også muligt stadig at nuppe nogle dage på stranden med svømmeture.

 

Malta om vinteren

Fra december til februar er vejret på Malta meget mildt i forhold til den nordlige del af Europa. I december kan temperaturen stadig på gode dage nå op omkring 20 grader, mens januar og februar er en smule køligere med en temperatur på 14-16 grader i dagstimerne.

Mængden af solskinstimer om vinteren på Malta er også forholdsvis høj med et gennemsnit på 5-7 daglige soltimer. Der kan henover vinteren være nogle få dage med kraftig storm.
Regnen er værst i december og januar og begynder at aftage igen i februar hvor foråret så småt begynder at komme nærmere.Skønne badeforhold på Malta. Foto: jonrawlinson/flickr

Malta om foråret

Fra marts til maj er en rigtig god årstid at besøge Malta. Temperaturen er stigende med højdepunkter på 18-20 grader allerede i marts, over 20 grader i april, og 23-25 grader i maj.
Aftener og nætterne kan stadig være kølige i marts-april hvor det er nødvendigt med en tynd jakke, men allerede i maj når temperaturen sjældent under 17-18 grader på noget tidspunkt af døgnet.

Regnen er også meget aftagende i foråret, i marts og april må man dog forvente, at det kan regne lidt, mens der i maj oftest kun vil være enkelte dage med regn i løbet af måneden. 

 

It's time to visit Malta  (på engelsk)

 

Læs mere om det skønne feriemål Malta

Se meget mere om Malta på Maltas officielle Turistinformation.