Kos er en solrig ø hvorfor man kan forvente at vejret på Kos har lange, varme og tørre somre, og milde vintre.

Som på mange andre af de græske øer er foråret og efteråret perfekte perioder på året, for de der gerne vil undgå de store turistmasser og alt for høje sommertemperaturer. I denne periode er vejret på Kos også optimalt for en aktiv ferie.

Kos ligger kun 4 km fra Tyrkiets kyst i det nordlige ægæiske hav. Øen tilhører øgruppen Dodekaneserne, og nyder godt af et klima som er en kombination af subtropisk- og middelhavsklima.

 

 

Vejret på Kos - sommeren

Sommeren begynder i maj med gennemsnitlige temperaturer på 21 grader. Temperaturen stiger til et gennemsnit på 25 grader i juni.

I dagtimerne er temperaturen generelt i slutningen af 20'erne og om natten i de lave 20'ere. I juli og august oplever Kos de varmeste temperaturer og det er ikke ualmindeligt for denne region at opleve temperaturer som overstiger 40 grader.

Generelt er temperaturerne dog omkring 30-35 grader. Den kølige brise fra havet er med til at gøre varmen udholdelig. Alligevel synes mange, at det er for varmt midt på dagen.

Som resten af Grækenland har denne region en overflod af solskinsdage. I højsommeren er der op til 14 solskinstimer om dagen.

Kefalos. Foto: Mindaugas Danys/flickr.com

Hvis du ikke ligefrem er ekstrem varme-elsker, er det måske bedst at besøge Kos om foråret eller efteråret hvor vejret er mindre ekstremt varmt, men dog alligevel behageligt varmt, solrige dage, kølige aftener og moderate regnbyger.

Fordelen ved at besøge Kos i denne periode er også, at der ikke er så mange turister og havet er stadig varmt nok om efteråret til badning/svømning.

Det kan man selvfølgelig også om foråret, men her er havet noget køligere.

 

Vejret på Kos - vinteren

Vintrene på Kos er milde med januar og februar som de køligste måneder hvor temperaturen falder til ca. 13 grader om dagen og 8 grader om natten.

Der er regelmæssig regn fra oktober til maj, med hovedparten af nedbøren i december. Der er stadig 4-5 timers solskin om dagen om vinteren.

I marts ophører regnbygerne og øen byder foråret velkommen. Temperaturen i marts når en gennemsnitstemperatur på 12 grader, stiger til 15 grader i april og behagelige 20 grader i maj.

 

Se også vores Rejseinspiration om Kos 

 

Video om Kos (engelsk tekst)

 

Se også vores vejrartikler om de øvrige græske øer: KefaloniaKorfuKretaLefkasLesbosMykonosRhodosSamos og Skiathos.