På en flyvetur på kun 5,5 time kan du være på den spanske ø Gran Canaria! Dette sted har længe været en af de helt store favoritter blandt danskerne og andre skandinaviere, og det er ikke uden grund. Gran Canaria har et skønt klima, og alt hvad dit ferie-hjerte ellers begærer! Her kan man både shoppe, ligge på de smukke strande, spise god mad og dyrke sine fritidsinteresser, mens man slapper af og bare nyder tilværelsen med enten familien eller vennerne.
Af aktiviteter på øen er der både noget at foretage sig på vand og på land. Af vandsportstyper er især windsurfing og dykning populært på Gran Canaria. Hvis I godt kan lide ketcher-sport er dette sted det rette for jer! Der findes nemlig mange tennisbaner og squashbaner på øen. Man kan også spille paintball, spille golf og vandre i bjergene.
Hvis I en dag bliver trætte af at ligge på stranden, så kan I også tage til bjergene og se bananplantager. Der er også mange smukke byer på Gran Canaria, som bestemt er et besøg værd. De er hyggelige, og I kan nyde dem, mens I eventuelt spiser en lækker frokost. Når mange danskere tager på badeferie, synes de også, at et marked hører sig med. På Gran Canaria er der gode muligheder for at se de store markeder, hvor de lokale sælger ud af deres ting. Her kan I finde alt fra tøj til levende høns.
Gran Canaria er ikke bare en hyggelig og afslappende ø, men også en ø, som byder på fest og farver! Der er et hav af barer, diskoteker, cafeer og et casino som ligger tæt sammen, hvor I kan have det sjovt og drikke lækre drinks.
Den fantastiske ø er mere end bare en ferieø. Gran Canaria er et populært sted for familier og vennegrupper, da der er noget for en hver type og en hver smag.