Byen Nice er et af de foretrukne steder blandt danskerne, når de tager på ferie i Frankrig. Nice er kendt for at have et varmt og sommerligt klima, og så ligger byen lige ud til Middelhavet! Nice er bare indbegrebet af Sydfrankrig med de smukke strandpromenader, kunsten, skøn mad og god vin!
Hvis I mangler et sted at tage hen på en uges ferie næste gang, vil Nice bestemt være en overvejelse værd. Her er der gode muligheder for at slappe af og nyde hinanden på de store sandstrande – om du så er pensionist, en børnefamilie eller nudist, så er der en strand for enhver smag!
Som et kulturelt input til jeres ferie, kan I besøge de kendte Matisse og Chagalls museer eller tage til Nice’s gamle bydel, la vieille ville, hvor der er gode muligheder for at gøre sig nogle indkøb med hjem af lækre sager på de lokale markeder. Det kan være alt lige fra grøntsager til honning! Hvis I trænger til en pause fra solbadningen eller en lille gåtur, kan I vælge at tage hen på strandpromenaden og få en lækker is, mens I nyder synet ud over Middelhavet.
At Nice er en eftertragtet by blandt turister skyldes ikke alene de store strande og den smukke bydel, men altså også de madoplevelser, som man kan få sig der. Især er det sydfranske køkken kendt for forskellige former for fisk, lammekød og tapenade.
Selvom Nice er et populært sted blandt pensionister og unge, er der altså også mange aktiviteter, som man som børnefamilie kan foretage sig. I kan eksempelvis tage en bådtur sammen, gå på Naturhistorisk museum, hvor der er mulighed for at se havets mange fisk – især de store blæksprutter er kendte, eller nyde en helt unik is fra den berømte isbutik Glacier Fenocchio! I Nice er der nok at tage sig til – også hvis man ikke vil ligge på stranden hele dagen.
Video om Top Things to Do in Nice (på engelsk)