Rejseinspiration - Berlin

vejrviseren311

Tysklands hovedstad, Berlin, er et af de mest besøgte steder i Europa. Hvert år rejser mange danskere til den tyske by, som den seneste tid også er blevet et mere og mere populært boligmarked.

I byen er der rig mulighed for at opleve masser af kultur, men også at få et indblik i historien fra 2. Verdenskrig, hvor Berlin blev delt i øst og vest, og som tilsyneladende stadig præger bybilledet.

Kendetegnene ved den skæve by er blandt andet de gamle bygninger, hele café-miljøet og den alternative kultur, som man ikke oplever andre steder. Det er umuligt at se alle dele af byen på blot en weekendrejse, men der er nogle helt særlige ting, som man bestemt bør se, mens man er der.

Lightning storm over Berlin. Foto: Matt Biddulph/flickr

Her kan blandt andet nævnes Det Jødiske Museum, som er med til at vise de skrækkelige sider af, hvad der fandt sted. En anden meget historisk ting, som i dag også ses som et symbol på genforeningen, er Brandenburger Tor og Unter den Linden. Her kan du gå igennem byporten og forestille dig den glæde der var, da denne begivenhed opstod. Som mange andre storbyer, har Berlin også et fjernsynstårn. Det er en af de helt store turistattraktioner, da det giver et overblik over hele den fantastiske by.

I Berlin er der et helt specielt natteliv, og byen bugner af cafeer og diskoteker, hvor I kan købe lækre drinks og nyde hinandens selskab. Udover at Berlin er en rigtig party-by, er det også et godt sted at gøre sig nogle unikke indkøb, om du så er til eksklusive butikker, second-hand eller det helt tredje, så vil du med sikkerhed kunne finde lige præcis det, som du er på udkig efter.

Som du kan læse ovenfor, er Berlin meget mere end wienerschnitzel og currywurst, men i storbyen kan du altså også opleve en helt speciel kulturel og historisk stemning, som du ikke finder andre steder. Berlin er og bliver Europas centrum!

 

Tilbage til Vejret i Berlin