Rejseinspiration - Cuba

vejrviseren311

 

4 oplevelser på Cuba

Cuba er den største af De Caribiske Øer, beliggende 145 kilometer syd for Key West, Florida. Klimaet er tropisk og vejret ændrer sig ikke særligt meget med årstiderne, så det kan betale sig at tage den lange flyvetur på en hvilken som helst tid af året. De seneste år har Cuba udviklet sig til nu at være et glimrende rejsemål, hvor man uden tvivl vil opleve en meget anderledes kultur end den, vi er vant til herhjemme. Her er 4 steder, der helt klart er værd at opleve under en rejse til Cuba.

 

1. Jardines del Rey

Ved Atlanterhavet langs nordkysten af provinserne Ciego de Avila og Camaguey opstiger denne 450 kilometer lange øgruppe, kendt som Kongens Have, der består af hundredvis af øer. Tre af de store øer er forbundet til fastlandet via hævede veje, selvom kun Cayo Coco og nabolandet Cayo Guillermo har deciderede turistfaciliteter. Disse to øer, der er omkranset af smukke, hvide sandstrande og klart, turkisfarvet vand, er meget populære turistmål.

View over the Vinales valley, Cuba. Foto: Romtomtom/flickr

2. Cordillera de Guaniguanico

De fyrretræs-dækkede bjerge, der begynder en kort afstand vest for Havana og går gennem det nordlige Pinar del Rio provinsen er et paradis for naturelskere, hvor freded e nationalparker beskytter truede dyrearter. Bjergene er mere voldsomme vestpå, hvor dramatiske klippeformationer, kaldet mogotes, tårner op over frodige dale, hvor tobaksplanter trives i den næringsrige røde jord og det milde klima.

 

3. Trinidad

Byen, der blev grundlagt i 1514 af Diego Velaquez, blev sat på UNESCOs Verdensarvsliste i 1988. Under det 17. og 18. århundrede var byen en rig by for slavehandel og verdens navle hvad angik sukkerproduktion, hvilket er grunden til at rige landejere og købmænd rejste fine huse og herskabsvillaer i byen. Brostensvejene med de pastelfarvede huse har knap nok ændret sig siden kolonitiden; Trinidad føles som en by, hvor tiden står stille. Ulig mange andre byer på Cuba er Trinidad beliggende på en bakke og nedkøles af næsten konstante briser.

 

4. Santiago de Cuba

Øens næststørste by giver besøgende en helt speciel fornemmelse. Det er nemlig den by på Cuba, hvor flest afrikanere oprindeligt kom til, og det mest musikalske sted du kan finde på Cuba. Byen, der er omkranset af smukke bjerge, blev grundlagt i 1511. Bymidten er fyldt kolonitids-prægede historiske bygninger, og byens historie som værende Cubas første hovedstad beriges af dens vigtighed som et arnested for revolution – Fidel Castro studerede nemlig her i byen som ung.

 

Se mere om Cuba hos lonely planet 

Tilbage til Vejret på Cuba