Roms historiske turistattraktioner
Hvorfor besøge Rom? Tja, en god grund kan jo være, at på trods af at Rom har eksisteret i næsten 3.000 år og alligevel bærer al denne historie med utrolig lethed. En anden grund til, at Rom helt sikkert er et besøg værd er, at dette er en by der kombinerer en intim landsbys hygge med de typiske kulturelle træk, der findes i en typisk europæisk metropol. I Rom ligger klassiske ruiner side om side med – eller under – paladser fra renæssance-tiden og springvand i barokstil. Men der er også fantastiske lokale restauranter og masser af finurlige forretninger, som man ikke finder lignende andetsteds. Byens milde klima er en anden tiltrækkende faktor for os besøgende fra det kolde nord. Her er 5 ting, du bare skal se under din ferie til Rom.
1. Colosseum
Halvt cirkus, halv sportsarena, Roms mest kendte ruin er et must-see, særligt nu hvor de har udvidet besøgsruten til de gamle korridorer under gulvet, hvorigennem gladiatorer og vilde dyr gjorde deres entré.
2. Pantheon
Det er svært at tro på, at dette tempel, der hylder alle guder, har eksisteret i næsten 2.000 år. Selv de gamle bronzedøre er stadig intakte. Kuplen med det runde vindue var den største af sin slags i verden indtil begyndelsen af det 20. århundrede.
3. Basilica en San Pietro
Nogle synes, at de gigantiske dimensioner som denne basilika byder på, er en smule overvældende. Men katolicismens moderkirke blev designet med nøjagtigt det formål at chokere og indgyde ærefrygt. Gå ikke glip af den smukke udsigt fra toppen af kuplen.
4. Galleria Borghese
En af verdens største private kunstsamlinger, de store fangster som Kardinal Scipione Borghese samlede i hans romerske villa inkluderer Den himmelske og den jordiske kærlighed af Tizian, en samling af Caravaggios kunstværker og Berninis sublime skulptur, Apollo og Daphne. Senere generationer har også tilføjet kunstværker til samlingen, blandt andet Canovas vovede statue af Pauline Bonaparte.
5. Basilica di San Clemente
Basilisken er en af Roms absolut mest mindeværdige, men mindst omtalte, turistattraktioner. Som du går igennem denne historiske lagkage, udvikler den sig fra en middelalderlig og tidlig-renæssance kirke på gadeniveau, med freskoer af Masolino, gen nem en tidlig kristen kirke fra det 4. århundrede til resterne af en kælder fra en lejlighedsblok fra de 2. århundrede. Altså udgør en tur til denne basilisk en rejse igennem flere århundreders udvikling – og den er bestemt et besøg værd.