Sunny Beach er et område i Bulgarien, og du har med garanti hørt om det før – enten fra det populære TV3 program kaldet ”Sunny Beach” eller fra venner og veninders børn. Generelt er stedet kendt for at være noget af en festby, hvor der drikkes fra morgen til aften, men Sunny Beach har meget mere at byde på.
I Sunny Beach er der nogle helt fantastiske badestrande, som er meget børnevenlige. De er utrolig lavvandede, og sandet er dejlig blødt og vandet varmt. Stranden er omkring otte kilometer lang, og det har trukket mange turister fra hele Europa til hvert år.
Sunny Beach er en rigtig ferieby, og derfor ligger der også mange skønne hoteller i området. Der er gode muligheder for at spise godt, som mange familier nyder, når de er på ferie. Samtidig kan I shoppe i de hyggelige gader, og hvis I har mod på det, kan I tage en bytur i Flower Street, som er der hvor alle diskotekerne ligger på stribe! Sunny Beach har et lavt prisniveau, og derfor tiltrækker området især også danske turister, da vi lige pludselig kan få meget mere for pengene end i Danmark.
Som familie er der masser af aktiviteter at lave sammen i Sunny Beach. Hvis børnene ikke har tålmodigjed til at ligge hele dagen på stranden, så kan du nemt tage dem med ud på vandski, bananbåde eller i vandcyklerne! Det er nogle aktiviteter, som vil give jer en oplevelse for livet, da vi ikke har så mange muligheder for at foretage os det i Danmark.
Hvis du er med nogle venner på ferie, så kan I spille paintball eller tage på Jeep Safari! Hvis der skal være endnu mere action over feltet, kan i også paraglide eller prøve de andre sjove og vilde vandsportsaktiviteter.
Sunny Beach er meget mere end en drukby – den henvender sig også til unge, børnefamilier og ældre.
Tilbage til Vejret i Sunny Beach