Bangkok

vejrviseren311

Thailand har generelt høje temperaturer og høj luftfugtighed, og hovedstaden Bangkok er ingen undtagelse. Vejret i Bangkok er  tropisk og har varmt tropisk vejr gennem hele året.

Som i de fleste tropiske klimaer, er året inddelt i to sæsoner, vådt og tørt. I Bangkok varer regntiden fra omkring maj til september, med den vådeste måned i juni.

Selvom dette er den "våde sæson" vil du dog opleve masser af solskin og regnen kan undertiden komme som en lindring af temperaturerne som ofte ligger i slutningen af 20'erne.

Regnen falder for det meste om eftermiddagen, men der er lejlighedsvis dage, hvor regnen vil falde gennem hele dagen.

 

Vejrdata for Bangkok
Vejrdata for Bangkok

 

Perioden fra oktober til februar er nok det bedste tidspunkt at besøge Bangkok, og temperaturerne er ikke så høje som på andre tidspunkter af året. Generelt ligger temperaturerne på mellem 25 og 28 grader. Der er lejlighedsvise regnbyger og lette briser, som giver en afsvaling fra varmen. 

November til februar er den tørreste tid i byen, og det er også den mest populære tid til at besøge Bangkok. Dette er den største turistsæson og det skyldes, at der er mindst nedbør og perioden falder lige før den varmeste tid af året. I marts, april og maj er der ofte ekstreme temperaturer i Bangkok. Der kan være flere dage i træk med temperaturer i midten af 30'erne. Dette kombineret med høj fugtighed betyder, at det kan være noget ubehageligt.

Bye Floating Market. Foto: Dennis Jarvis/flickr.comBye Floating Market. Foto: Dennis Jarvis/flickr.com

Selvom året er delt op i en våd og tør årstid udviser vejret ikke de store forskellige mønstre og temperaturen varierer faktisk ikke meget fra måned til måned, hvilket er ret typisk for et tropisk klima.

Et af de vejrmæssige problemer, som Bangkok har, er at selve byen kun ligger ca. 2 meter over havets overflade, så når der er længere perioder med regn kan det føre til svære og problematiske oversvømmelser, når floder og kanaler går over deres bredder.

Bangkok er blevet kaldt "Østens Venedig", fordi den som Venedig og Amsterdam består af et system af kanaler. Bangkok ligger over en sump, som kanalerne fletter sig igennem og på tværs af byen. Det aktuelle problem er, at det menes, at Bangkok synker op til 5 centimeter om året, og dette kombineret med stigende vandstand betyder, at vandstanden i Bangkok kunne være steget 50 til 100 cm i 2025!

25 ting at opleve i Bangkok(på engelsk)

 

Læs også om vejret i Thailand

 

Se vores Rejseinspiration om Bangkok

 

Læs mere om Bangkok:
Dansk wikipedia om Bangkok