Egypten

vejrviseren311

fDel
0

Vejret i EgyptenEgypten er mest kendt for pyramiderne og det dejlige varme og solrige vejr året rundt.

Derfor er Egypten et populært rejsemål året rundt. Uanset hvornår på året du rejser til Egypten har du næsten sikret 100% garanti for en solrig ferie uden den mindste smule regn.

Udover et skønt, solrigt vejr er Egypten også et populært rejsemål for dykkere, da landet i øst grænser op mod Rødehavet, der er kendt for at have nogle af verdens flotteste koralrev. En stor del af Egypten består af sand, sand og atter sand, da det meste af landet er ørken og en del af det enorme Sahara.

I Egypten regner man kun med to årstider, sommer og vinter. Vinteren er mild og går fra november til april. Sommeren er meget varm og går fra maj til oktober. Nogle steder i Egypten kan man opleve et meget stort udsving imellem dag- og nattemperatur. Især i sommerhalvåret kan der nemt være 40 grader om dagen, mens temperaturen i nattetimerne kan ryge helt ned omkring 10 grader.

Egypten får stort set ingen regn. Der falder i gennemsnit 80 mm regn årligt i Egypten. Selv i Alexandria, der er det ”vådeste” område i Egypten, falder der årligt kun omkring 200 mm regn – til sammenligning kan nævnes at Danmark årligt får omkring 700 mm regn.

 

  

Nilen og Deltaområdet

Skønt Nilens udmunding og Deltaområdet i det nordlige Egypten kun dækker ca 5-6 % af det samlede landareal regner man med, at der her bor omkring 99 % af lands befolkning, med over 15 millioner alene i Egyptens hovedstad Kairo.

Dette er et af de eneste områdeer i Egypten der er frugtbart nok til at der kan dyrkes et godt landbrug pga. de mange vandbassiner der dannes af Nilen. Vejret i Egypten i dette område er meget varmt og tørt med en gennemsnitstemperatur i den koldeste måned (januar) på 15 grader med omkring 20 grader i dagtimerne og ned til 8-9 grader om natten.

I de varmeste sommermåneder (juli-august) er der i gennemsnit 28 grader med dagtemperatur op mod 40 grader og ned til 20-22 grader i nattetimerne. Nedbøren er stort set ikke eksisterende med kun 30 mm fordelt over hele året, der altid falder i perioden november til marts. År helt uden regn er heller ikke usædvanligt.The pyramid of Khafre. Foto: archer10/flickrThe pyramid of Khafre. Foto: archer10/flickr

Ørkenen

En meget stor del af landet består af ørken. Vejr og klima i ørkenområdet er meget barsk og tillader ikke meget liv. Her er ekstremt varmt og tørt, og kun i de få oaser der er spredt rundt omkring i ørkenområdet er der liv at spore.

Vejret i Egypten i ørkenen om sommeren kan være med en temperatur på op mod 50 grader i dagtimerne. Derimod kan nætterne være meget kølige, og i vinterhalvåret er det ikke unormalt at temperaturen rammer frysepunktet. Der er stort set ingen nedbør i ørkenområdet. Der kan være flere år imellem at der kommer regn, men når det så endelig kommer, er det ofte i form af nogle meget kraftige og intense regnskyl.

I ørkenen opstår der ofte nogle voldsomme sandstorme der kan piske skyer af sand flere kilometer op i luften og blæse sandet helt til Europa.

 

Sinai-halvøen

Sinai-halvøen er den lille halvø der forbinder Afrika med Mellemøsten og her hvor Egypten grænser op mod Israel. Sinai-halvøen er bedst kendt for ferieområdet Sharm el-Sheikh der årligt besøges af mange tusinde turister, der kommer for en solrig badeferie, eller for dykke i det fantastiske hav Sinai-halvøen er omgivet af.

Desværre har Sinai-halvøen de senere år fået et dårligt ry pga. problemer med beduinerne. Opholder du dig udelukkende i turistområderne gør Egypten et stort stykke arbejde for at sikre turisterne og derfor bør dette ikke give grund til de store bekymringer.

Vejret i Egypten er her varmt og tørt med meget lidt nedbør. Derfor er også med stor sikkerhed sikret en solrig og varm ferie uanset hvornår du besøger Sinai-halvøen. I sommerhalvåret når dagtemperaturen op mod 40 grader, men vinteren et mere behagelig med en dagtemperatur omkring de 20 grader.

Forår og efterår er også et godt tidspunkt at besøge Sinai-halvøen. Her er vejret omkring 28-32 grader i dagtimerne og stadig lunt og behageligt i aftentimerne. Oftest er der et par enkelte dage med regn i løbet af hele året. Der kan forekomme oversvømmelser når det sker, da regnen ikke kan trække ned i den hårde og tørre jord.

I løbet af vinteren kan der falde sne på de højeste bjerge i Sinai og i det høje bjergområde kan temperaturen om vinteren i nattetimerne nå helt ned omkring 1-2 grader. I kystområderne når temperaturen dog sjældent under 12-13 grader i selv de koldeste måneder.sunrise at the very top of Mt. Sinai. Foto: Dave_b_/flickrsunrise at the very top of Mt. Sinai. Foto: Dave_b_/flickr

 

Sirocco vinden

Egypten rammes årligt af en varm forårsvind kendt som Sirocco vinden, eller Khamsin som egypterne kalder den. Normalt kommer vinden i april men kan lejlighedsvis forekomme i både marts, april og maj måned. Vinden dannes i små lavtryksområder omkring Suez og strømmer over kysten af det nordlige Afrika.

Vinden opnår en meget høj hastighed og river store mængder af sand og støv fra ørkenen med sig. Vinden er så kraftig, at den kan skade både afgrøder, huse og infrastruktur. Er du i Egypten når dette vejrfænomen opstår bør du holde dig inden døre eller på hotellets område. Der vil også ofte være så tåget af støv og sand at det er ubehageligt at bevæge sig udenfor. Vinden taget oftest af i løbet af nogle få dage.