Firenze

vejrviseren311

fDel
0

Er du i gang med at planlægge en ferie til Firenze, vil vi i denne artikel give dig et indblik i hvordan du kan forvente vejret i Firenze i løbet af årets fire sæsoner.

Firenze, der er hovedstaden i Toscana regionen i det nordvestlige Italien, ligger ved foden af de toskanske Emilian Appenninerne, og er fødestedet for den italienske renæssance. Byen rummer masser af kultur, med kunst og spændende arkitektur.

Firenze ligger i en dal omgivet af bjerge, dog med en stor åbning mod vest, hvor igennem floden Arno løber. Denne placering giver Firenze et subtropisk lignende klima med en høj luftfugtighed hele året.

Vejret i Firenze er varmest i juli og august, mens de fleste vil finde temperaturen mere behagelig i juni og september måned. Det er meget almindeligt, at mange virksomheder i Firenze, også butikker og restauranter, lukker ned i et par uger i løbet af august for at give deres ansatte mulighed for at ”undslippe” varmen.


 

 

Vejret i Firenze - sommer

Sommeren i Firenze er varm, solrig og fugtig med en dagtemperatur omkring 30 grader i juli og august måned, hvilket for nogle kan være ubehageligt varmt til en storby ferie. En smule mere behageligt er vejret i Firenze i juni og september hvor temperaturen når sit højeste omkring 26-28 grader.  I løbet af aftenen og natten falder temperaturen til omkring 18-20 grader. Forvent mellem 9-11 daglige solskinstimer igennem hele sommeren. 

Sommeren er den tid på året hvor Firenze får den laveste mængde nedbør med juni og juli som de to måneder med mindst regn. Historisk set er der 5-6 regnvejrsdage per måned i perioden juni til september. Regnen viser sig mange gange som kraftige byger, ofte med torden, især i august og september er det meget almindeligt med tordenvejr.

 

Vejret i Firenze – efterår

Efteråret er en dejlig tid at rejse til Firenze. I denne tid er temperaturen faldende, og vejret i Firenze er mere behageligt til sightseeing.  Dagtimerne er stadig rimelig varme med op mod 20 grader i oktober måned og op mod 6 daglige solskinstimer. Aftener og nætter begynde at blive lidt kølige, hvor temperaturen i oktober falder til ned mod 10 grader.

I november begynder det at blive en smule køligere med op mod 15 grader i dagtimerne og ned til 5-6 grader i aften og nattetimerne. Mængden af nedbør stiger henover efteråret og topper i november, der er den vådeste måned i løbet af hele året, hvor du kan forvente regn knap halvdelen af månedens dage. Dog sjældent med heldagsregn flere dage i træk.
Reflections on the Arno, Firenze. Foto: Archer10(dennis)/flickrReflections on the Arno, Firenze. Foto: Archer10(dennis)/flickr

Vejret i Firenze – vinter

Vinteren er kold og fugtig. Januar er årets koldeste måned, hvor temperaturen når sit højeste omkring 10 grader og daler helt ned til frysepunktet i nattetimerne. December og februar er nogle få grader varmere med en max. temperatur omkring 11-12 grader i dagtimerne. Solen lader vente på sig og du skal kun regne med 2-3 daglige solskinstimer, og en del dage med overskyet vejr.

Regnen er en smule aftagende i forhold til efteråret, men forvent stadig en del dage med regn, hvis du vælger at rejse til Firenze i vintersæsonen.

 

Vejret i Firenze – forår

Som med så mange andre storbyer er foråret en smuk periode at rejse til byen. Det blomstrer og alt er i flor rundt omkring i byens parker og grønne områder. Temperaturen begynder igen at stige og solen skinner mere og mere, forvent dog ikke meget mere end 10 grader i marts måned med omkring 5 solskinstimer.

I april begynder det at gå den rigtige vej med en gennemsnitlig dagtemperatur på 14 grader med dage hvor vejret når helt op omkring 20 grader. Specielt maj er en skøn tid at rejse til Firenze. Her ligger dagstemperaturen typisk omkring 20 grader og nedbørsmængden er faldende med kun 7-8 regnvejrsdage i løbet af maj måned og med op til 10 daglige solskinstimer.

 

Video om Firenze (på engelsk)