La Gomera

vejrviseren311

fDel
0
 

NetherlandsHolland har et kystklima med milde somre og kolde vintre. Vejret i Holland er ligesom herhjemme i Danmark, uforudsigeligt og der er regn og vind hele året rundt – vinden næsten altid fra sydvest der blæser kold luft og vand med sig fra Nordsøen.

De varmeste måneder er juli og august, mens juni er kendt for at være den vådeste og marts den måned med mindst regn.

Ellers er nedbøren spredt ret jævnt henover hele året, dog er foråret specielt kendetegnet ved korte men voldsomme byger.

Holland er næsten helt fladt og meget lavtliggende, uden bjerge af betydning, hvilket også gør at vejret er meget ensartet i hele landet, og der er ikke er nogen klimatisk variation alt efter hvor i landet du befinder dig.

At landet ligger så lavt, faktisk ligger 27 % af landets areal under niveau med havoverfladen, gør at Holland er meget modtageligt over for oversvømmelser, hvorfor der findes mange menneskeskabte bakker og diger til at afhjælpe dette problem. Bedst kendt er delta-projektet.

 

Vejret i Holland - sommer

Sommeren i Holland fra juni til starten af september er meget mild og ofte med en dagtemperatur imellem 18-22 grader, varmest i juli og august. Sommerens nætter og aftener er som herhjemme, kølige med ned til omkring 12-13 grader.

Det sene forår og juni måned er Hollands mest solrige periode med op mod 6 daglige solskinstimer. Vejret kan dog stadig være meget omskifteligt i sommeren og du må være forberedt på at en flot solskinsdag hurtigt kan blive afløst af en våd, grå og trist regnvejrsdag.

 

Vejret i Holland - efterår

i efteråret, fra september til november, daler temperaturen. I september måned skal du ikke forvente mere end 15-18 grader i dagtimerne, faldende til 12-14 grader i oktober, mens kulden først rigtigt begynder at kunne mærkes i november, hvor temperaturen sjældent når over 10 grader. Der vil normalt også kun være få timers solskin om dagen.

Der kan dog være periode med flot og klart vejr med høj solskin flere dage i træk. Hen mod slutningen af efteråret i november måned begynder nattefrost også at blive almindeligt.

Tulip pond. Fot: jbctalbot/flickrTulip pond. Fot: jbctalbot/flickr

Vejret i Holland – vinter

Vinteren går fra december til marts. Vinteren er oftest meget mild, men samtidig også ret kold. Temperaturen når sjældent over 5 grader, og vil i lange periode ofte ligge omkring frysepunktet og under. 

Selv om temperaturen ofte når under frysepunktet, er det meget lave mængdee sne der normalt falder i Holland. Mange af landets lavvandede søer fryser til, til stor glæde for de mange skøjteglade unge, der nyder at kunne skøjte fra den ene lille landsby til den næste.

Sol er der ikke meget af i vinterhalvåret, faktisk kun omkring en enkelt time dagligt solskin, hvis man regner gennemsnittet ud over hele vinteren.

 

Vejret i Holland - forår

Et af de flotteste tidspunkt at besøge Holland er i foråret når alt blomstrer. Foråret er samtidig den tørreste periode på året. Holland er kendt for sine mange tulipaner, som bedst ses i maj måned.

Rejser du til Holland i april, vil det i stedet være påskeliljerne du kan se i blomst overalt. Temperaturen begynder også igen at gå den rigtige vej og stiger fra omkring 10 grader i slutningen af marts til omkring 17-18 grader i maj måned. Nætterne og aftener er dog stadig meget kolde med omkring 4 grader i april til 8 grader i maj.