Indien

vejrviseren311

fDel
0

IndiaIndien ligger i det sydlige Asien og er det næstmest befolkede land i verden. Det har stigende økonomisk magt, trods den høje forekomst af alvorlig fattigdom og underernæring.

Den sydlige del af Indien grænser ud til det Indiske Ocean i vest og Det Arabiske Hav og Den Bengalske Bugt i øst. Samlet har Indien 7.517 km kystlinje.

Vejret i Indien er hovedsageligt påvirket af Himalaya bjergene og Thar-ørkenen, der tilsammen forårsager de skiftende monsuner, som forårsager vejrændringer i Indien.

Indien kan stort set deles op i syv forskellige klimatiske regioner, som er vært for fire forskellige klimaer. Man vil i Indien finde en lang række vejrforhold, lige fra tropisk våd til tropisk tør og subtropisk fugtig.

 

 

Strækkende sig fra 8 grader nord til 33 grader nord og med en bred vifte af forskelligartet landskab, er det forståeligt, hvorfor en sådan mangfoldighed af vejrforhold gør sig gældende. Indien er hjemsted for den højeste bjergkæde i verden - Himalaya bjergene, her er permanente snedækkede områder, der er frosset til hele året. Mod syd mod de tropiske kystområder finder man betingelser, der er meget typiske for et tropisk klima. På de store sletter i Ganges dalen, kan somrene blive ulideligt varmt, og selv i vintermånederne er det temmelig varmt.

 

Vejret i Indien - monsunperioderne

Som helhed er Indiens klima drevet af den asiatiske monsun, som adskiller sig fra andre vejrsystemer i verden ved, at vindene der bestemmer klimaet, er stadigt skiftende fra år til år, og der er derfor intet forudsigeligt vejrmønster fra år til år. De fremherskende vinde kan skifte retning på ethvert tidspunkt.

Juni til oktober er perioden, hvor den sydvestlige monsun kommer igennem Indien. I forskellige dele af landet kommer monsunen på senere perioder, men i gennemsnit vil det ramme omkring juni. I løbet af denne tid registreres der meget kraftig regn i bjergene.

Rain, rain, rain. Yuksom Sikkim, India. Foto: Marina Shakleina/flickr.comRain, rain, rain. Yuksom Sikkim, India. Foto: Marina Shakleina/flickr.com

Ved de nordlige bjerge , ved foden af Himalaya, forekommer nedbør hele året og let snefald forekommer i vintermånederne. Den sydvestlige monsun kommer ind omkring juli og vil vare indtil oktober.

Vintrene i denne region er behagelige og temmelig kølige i de lave højder, men vejrforholdene bliver hurtigt mere ekstreme efterhånden som man kommer højere op i terrænet.

 

Vejret i Indien - de nordlige sletter

De nordlige sletter strækker sig fra Punjab til Ganges deltaet. Denne region er lavtliggende og i dele af de vestlige områder kan terrænet og vejret være ørkenlignende. Her, især om sommeren, er der varmt og noget ubehageligt. Fra marts til juni er der generelt helt tørt og forrygende varmt.

Når monsunen holder inde i juli, er der lidt lindring fra varmen. Mens temperaturen falder lidt når regnen kommer, gør stigningen i luftfugtigheden betingelserne lige så uudholdelige som i de varmeste måneder. Bevæger man sig længere østpå begynder nedbøren at falde. Især vest og nordvest for Delhi møder man mere tørre forhold.

 

Vejret i Indien - den østlige del

Calcutta ligger i den østlige del af Indien på den østlige bred af floden Hooghly. I april og maj er den gennemsnitlige maksimale temperatur 36 grader, og de laveste temperaturer efter solnedgang ligger imellem 24 og 25 grader. Eftersom Calcutta ligger ved Den Bengalske Bugt, er temperaturerne her faktisk ganske lidt køligere end hvad beboerne i New Delhi oplever gennem sommeren, før starten af den sydvestlige monsun.

I maj og juni i New Delhi, er de gennemsnitlige temperaturer hhv. 41 og 39 grader. I maj falder 13 mm regn i gennemsnit. I juni falder ca. 74 mm regn og det topper i juli med 180 mm.

Taj Mahal. Foto: particlem/flickr.comTaj Mahal. Foto: particlem/flickr.com

Calcutta har i maj en nedbørsmængde på 140 mm, i juni 297 mm i gennemsnit for måneden og mere end 300 mm månedligt i juli og august.

New Delhi har mere dagligt sollys end Calcutta, men mens temperaturerne over året er langt højere i vest, er fugtigheden i Calcutta i øst betydeligt højere.

 

Vejret i Indien - de vestlige kystområder

Her ligger en smal kystslette, som har de stejle vestlige Ghats bjerge bag sletten. Her er nedbøren rigelig og kan være ganske voldsom til tider, især i den sydvestlige monsun.

Mumbai er placeret i denne region, og forholdene her er ret betegnende for, hvordan vejret optræder ved havoverfladen. Vejret i Mumbai er tropisk, og har to årstider. Mumbai er kendt for sin høje levestandard og forretningsmuligheder, samt at det er hjemsted for 'Bollywood' - hindi film og tv-industri. Mumbai tiltrækker indvandrere fra hele Indien såvel som verden, derfor er Mumbai en interessant og multikulturel by.

Den fugtige årstid i Mumbai er mellem marts og oktober, og er kendetegnet ved høj luftfugtighed og temperaturer over 30° C. Den gennemsnitlige høje temperatur i løbet af april, maj og juni er 32-33 grader og minimumstemperaturen falder kun til 26-27 grader. Nedbør er på sit højeste i løbet af juni og juli, især i juli, hvor den gennemsnitlige nedbør for måneden er 617 mm! Det er som et resultat af monsunregnen, der fra juni til september hærger byen og resultatet udgør en stor del af byens årlige nedbør - 2.200 millimeter.

Den tørre årstid i Mumbai, typisk fra november til februar, har moderat luftfugtighed og varmt til køligt vejr. Fra januar til februar bringer kolde nordlige vinde en mild kølighed gennem området. De gennemsnitlige minimumstemperaturer i løbet af denne tid er stadig behagelige 19 grader, maksimum temperaturer ligger på omkring 29 grader og regn er kun omkring 2,5 mm per måned. Det daglige antal solskinstimer i løbet af denne tid er cirka 9 til 10 timer, hvilket er en skarp kontrast fra de 2 til 3 timer af dagligt sollys i løbet af de overskyede måneder juli og august!

I Rajasthan ørkenen er nedbøren under 500 mm om året, og i nogle områder ikke mere end 250 mm regn om året. I den varmeste tid på året, fra maj til juli er denne region faktisk et af de mest ulideligt varme steder i hele verden. Selv når den sydvestlige monsun kommer er der ikke meget temperaturforskel og i stedet bringes høj luftfugtighed, især i juli, august og september.

 

Chowpatty Beach view from Kamala Nehru Park. Foto: jhecking flickrChowpatty Beach view from Kamala Nehru Park. Foto: jhecking flickr

Vejret i Indien - de østlige kystområder

De sydøstlige kystområder er udsat for tropiske storme og cykloner, der udvikles over Den Bengalske Bugt. Ligesom mange andre steder i Indien, når den sydvestlige monsun hersker, stiger temperatur og luftfugtighed.

Assam regionen, i det allernordligste øst, er næsten helt løsrevet fra Indien ved Bangladesh. Det er køligere her end i andre dele af Indien, i de varmeste måneder fra maj til september er den gennemsnitlige maksimale temperatur på omkring 30 grader, selvom luftfugtigheden kan være ganske ubehagelig i denne tid, især om morgenen, når den gennemsnitlige relative luftfugtighed er omkring 90%!

Juni er den vådeste måned, der falder i gennemsnit 605 mm nedbør som falder i ca. 18 dage om måneden. I december, januar og februar er der i gennemsnit kun 1 dag med regn i hver måned og mindre end 10 mm regn vil falde over hver måned.

 

Video om Indien (på engelsk)