Playa del Ingles

vejrviseren311

Playa del Ingles er Gran Canarias største feriested, og er efter Benidorm den næststørste af sin art i Europa.

De Kanariske Øer er kendt for deres pragtfulde vejr og klima som kaldes det "evige forår." Året rundt er der her et mildt klima med lidt variation. Om sommeren når temperaturerne sjældent ubehagelige ekstremer og vintrene forbliver varme. Varmen bliver hjulpet på vej af Playa del Ingles sydlige placering og den nærliggende vestafrikanske kyst, som udstråler sit varme, tørre klima over til De Kanariske Øer.

Generelt oplever de sydlige dele af De Kanariske Øer varmere temperaturer end de nordlige områder, især i vinterhalvåret. Playa del Ingles ligger på den sydøstlige kyst af Gran Canaria og har et dejligt, varmt vejr året rundt.

Playa del Ingles er hjemsted for en af de mest berømte strande i Europa. Den kan blive meget overfyldt om sommeren, så hvis du ønsker at undgå dette er det bedst at komme uden for højsæsonen.

 

Vejrdata for Playa del InglesVejrdata for Playa del Ingles

 

 

Vejret i Playa del Ingles - sommer

Sommeren i Playa del Ingles, fra maj til november, bringer gennemsnitlige høje temperaturer på 23° C til 26° C. Det er ikke ualmindeligt at varmen om sommeren overstiger 30° C, men passatvindene der blæser hen over kysten, har en kølende effekt, der tager brodden af varmen. UV-faktoren er høj i løbet af de 9 timers solskin hver dag. Nedbør er meget lav, fra juni til august kan du forvente at der overhovedet ikke falder nogen nedbør. I slutningen af sommeren kan der dog forekomme nogle kraftige byger. Vandtemperaturen topper i september og oktober ved 23° C.

Playa del Inglés, Gran Canaria. Foto: Juan Ramon Rodriguez Sosa/flickr.com Playa del Inglés, Gran Canaria. Foto: Juan Ramon Rodriguez Sosa/flickr.com

Vinter

Om vinteren, mellem december og april, er den sydlige del af øen langt mere populær end den nordlige del. Turister og lokale flokkes mod syd for at undgå de mere blæsende, vådere forhold i nord. I perioden november-februar oplever Playa del Ingles de største regnmængder, i perioden falder omkring 20 mm regn per måned.

Regnen falder normalt i korte, men kraftige byger, som nogle gange udvikler sig til virkelige storme. Den gennemsnitlige høje temperatur falder til 20° C på sit laveste og nætterme er behagelige med 14-17 grader.  Solskinniveauerne er konsekvent gode, i gennemsnit skinner solen omkring syv timer om dagen. Der kan dog også være dage med kedeligt og køligt vejr. Vandet er stadig varmt nok til at man kan svømme i hele årstiden, temperaturen falder ikke under 19° C.

 

Video om Playa del Ingles

 

Læs mere om vejret på Gran Canaria generelt.