Reykjavik

vejrviseren311

Island er et fantastisk rejsemål. Øen, der er formet af vulkaner, byder på en storslået, frodigt landskab, og naturfænomener du ikke støder på mange andre steder i verden.

Tag en svømmetur i Den Blå Lagune, udforsk landskabet på hesteryg, eller gå på opdagelse i hovedstanden Reykjavik.

Øen har et væld af oplevelser der venter forude, som også skifter henover året, alt efter hvilken årstid du rejser i.

 



Island ligger lige ved grænsen til polarcirklen, og har derfor relativt kølige temperaturer igennem hele året.

På trods af denne placering, kan vejret dog stadig blive lunt henover sommeren, takket være Golfstrømmen. Reykjavik er en anelse varmere og vådere end resten af områderne i Island, men generelt er vejret dog ret skiftende og meget uforudsigeligt.

Reykjavik. Foto: Marco Belluci/flickr

Det er næppe heller på grund af vejret at turister vælger at valfarte til Island, men i stedet de mange naturoplevelser. Island har aktive vulkaner og gejsere.

Det er endda også mulighed for at finde gletsjere, selvom klimaforandringerne er medvirkende til at de er begyndt at forsvinde i stor stil.

 

Forår i Reykjavik:

Foråret strækker sig henover april og maj. Det er som regel tørt og lyst, men det er bestemt ikke ualmindeligt at man oplever regn i perioden.

Generelt er der dog knap så meget nedbør, men i forhold til f.eks. i England, er der dog stadig meget regn.

Gennemsnitstemperaturen i starten af sæsonen på 6 grader, og stiger yderligere til 9 grader inden sæsonens afslutning, samtidig med at den gennemsnitlige laveste temperatur går fra 0 til 4 grader, og vandtemperaturen er heller ikke just ideel at bade i.

Vinden er ikke helt så dominerende i foråret, men kan dog stadig spille en stor faktor og sænke temperaturen. Der er omtrent seks timers solskin.

 

Sommer i Reykjavik:

Sommeren varer fra juni til august. Det er som regel en meget mild sommer, med en temperatur på omkring 13 grader, men de sidste par år er somrene dog blevet varmere og varmere.

Især den stærke vind gør sit for at holde temperaturen nede. Det er til gengæld den tørreste måned (hvis det dog kan kaldes for tørt) da det regner cirka 17 dage hver måned – det starter primært ud som støvregn og let regn, og derefter tager det til i styrke henover sæsonen.

Heller ikke om sommeren, eller resten af året for den sags skyld, skal du regne med at kunne tage en tur i vandet, da havtemperaturen ikke ligger på mere end 8 grader.

The city by the sea. Foto: Guðmunda Jónsdóttir/flickr
 

Efterår i Reykjavik:

Efteråret i september og oktober er koldt og vådt. Vinden tager til i styrke, det bliver mørkere og der er masser af regn. Temperaturen ligger mellem 10 og 2 grader.

 

Vinter i Reykjavik:

Vinteren varer fra november til marts. Januar er den koldeste måned, med en gennemsnitstemperatur på mellem 2 og -3 grader, og de andre måneder er heller ikke meget varmere.

Solen er også knap, for der er cirka 4 timers sol hver dag. December er dog undtaget, da Reykjavik oplever ingen sollys under hele måneden. Samtidig oplever byen massere af storme, som raserer i hele vintersæsonen.