Rom

vejrviseren311

fDel
1

Rom har et middelhavsklima med varme, tørre og solrige somre og milde, kolde og våde vintre.

Rom ligger lidt inde midt i landet i det vestlige Italien, hvilket gør, at vejret i Rom ikke er så påvirket af havet som feriestederne ud til Italiens kyst.

Dette bevirker at vejret i Rom er koldere om vinteren end i byerne ud til kysten, mens sommeren i Rom til gengæld er varmere end ved kystbyerne.

Rom er en fantastisk by, der kan besøges året rundt.

Den bedste tid at besøge byen er i foråret eller efteråret, hvor vejret i Rom er perfekt til at udforske alle byens indendørs og udendørs seværdigheder. Sommeren er også et udmærket tidspunkt at besøge Rom, du skal blot være forberedt på at vejret i Rom i denne periode kan være meget varmt og trykkende.

Rom kan også sagtens besøges i vinteren. På denne tid er der knap så mange turister i byen.

Du skal dog være opmærksom på, at vinteren i Rom kan være noget kold og våd.

 

 

Søger du en rejse til Rom? Klik her!

Find gode tilbud på hoteller i Rom og book online her!

 

Vejret i Rom – sommer

Fra juni til september er vejret i Rom tørt, solrigt og meget varmt. I de varmeste måneder juli og august kan forventes 11-13 daglige solskinstimer, en temperatur der i dagtimerne i gennemsnit rammer 28-30 grader og nogle dage helt op til 35-40 grader. Dette kombineret med, at Rom ligger inde i landet uden nogen form for havbriser til at køle lidt ned, kan gøre det ulideligt varmt i Rom i denne tid. Selv om aftenen og natten når temperaturen sjældent under 20 grader og medmindre du er virkelig glad for varme kan det generelt ikke tilrådes at besøge Rom i juli og august. Regn er stort set ikke-eksisterende med gennemsnitlig 1-2 dages regn i løbet månederne.  

Mere behageligt er vejret i Rom i juni og september hvor varmen er knap så trykkende. Her vil dagtemperaturen i gennemsnit normalt ligge på 26-29 grader, stadig med masser af sol, op til 12-13 timers dagligt solskin i juni og 10-11 timer i september. Aftener og nætter vil temperaturen nå ned på 16-20 grader.

Det kan komme en lille smule regn i juni og september, værst i slutningen af september hvor det er almindeligt med lidt tordenvejr. I gennemsnit er i løbet af juni 4 dage med regn og i september 5 dage.

 

Vejret i Rom – efterår

Fra slutningen af september til november begynder vejret i Rom at blive mere køligt. Oktober er en rigtig god måned at besøge Rom. Især i starten af oktober hvor der normalt er rimelig tørt og stadig masser af sol.  I oktober i Rom ligger dagtemperaturen på omkring 20-22 grader. Aftener og nætter kan være kølige, hvor temperaturen kan nå helt ned omkring 12-13 grader.

I november begynder det at blive en smule koldere og vejret i Rom i denne tid vil ligge på 15-18 grader i dagtimerne og helt ned til 7-10 grader om natten. Mængden af solskinstimer i efteråret er også blevet pænt reduceret med et gennemsnit på op mod 6-8 daglige solskinstimer i oktober og 4-6 timer i november.
Regnen er tiltagende henover efteråret. Oktober måned har gennemsnitlig 8 dage med regn, værre er det i november, der er kendt for at våre årets vådeste måned i Rom med op mod 11-12 dage med regn.Roman Forum and Colosseum. Foto: Robert Lowe/FlickrRoman Forum and Colosseum. Foto: Robert Lowe/Flickr

Vejret i Rom – vinter

Fra december til februar er vejret i Rom køligt og der kan komme en del regn. Temperaturen når normalt ikke højere end 12-13 grader i dagtimerne og helt ned til 3-5 grader om natten, hvor januar er den måned i Rom hvor temperaturen er lavest. Nattefrost kan forekomme og enkelte år er der også faldet sne i Rom, hvilket dog hører til sjældenhederne.  Selvom regn og skyer er dominerende hen over vinteren vil der stadig være mange dage med solrigt og klart vejr.

 

Vejret i Rom – forår

Fra marts til maj begynder vejret i Rom igen at blive varmere og mere tørt, de højeste gennemsnitlige dagstemperaturer ligger i marts omkring 15 grader, stigende til 18 grader i april og varmest i maj, hvor temperaturen når op mod 22-24 grader. Det er dog ikke ualmindeligt at temperaturen passerer 20 grader allerede i april. Nætter og aftener er stadig kolde, hvor temperaturen kan nå helt ned til 6 grader i marts, 8 i april og 11 i maj.

Allerede fra april vil solen skinne det mest af dagen med op mod 6-8 daglige solskinstimer, stigende til 8-10 timer i maj. Nedbøren er faldene fra marts der i gennemsnit har 8 dage med regn, 6 dage i april og kun 5 dage i maj.

 

Rejseinspiration om Rom

 

Video om Rom (på engelsk)