Rotterdam

vejrviseren311

fDel
0

Er du til varmegrader over de 30 og masser af soltimer, er det nok ikke Rotterdam du skal satse på.

Vejret i Rotterdam minder i store træk om det danske klima og vejr. Dejligt tempereret klima, med kølige vintre og lune somre uden at det nogen sinde bliver rigtig koldt eller meget hedt.

Udover det tempererede klima har Rotterdam meget andet at byde på! Rotterdam er blandt andet kendt for at have Europas største havn, der er er mere end 40 km lang!

Uanset hvornår du besøger Rotterdam bør du derfor unde dig selv en havnerundfart. Skulle du få lyst til at besøge Hollands hovedstad under dit besøg i Rotterdam ligger Amsterdam kun 55 km væk!

 

 

Sommeren i Rotterdam

Sommeren i Rotterdam byder på en gennemsnitlig temperatur på 19 til 20 grader af og til sniger temperaturen sig  op på de 25.

Klimaet bliver dog aldrig ubehageligt varmt  og luftfugtigheden er relativ lav, så du vil ikke føle ubehag selvom du har sat dig for at trave byen tynd på sightseeing. 

Sommerklimaet er med andre ord perfekt til en storbyferie,  lunt og behageligt.  

På de varmeste  sommerdage søger turisterne kan du køle af på den kunstige strand i Rotterdam, som ligger ved siden af kanalen Nieuwe Maas på Boompjeskade tæt ved havnen.

Oude haven, Rotterdam. Foto: Wilco S/FlickrOude haven, Rotterdam. Foto: Wilco S/Flickr

Rotterdam om efteråret

Når bladene falder af træerne og  der står efterår i kalenderen falder temperaturen.

Efterårsvejret kan svinge meget, lige fra lange solrige dage med sommerlig temperaturer på 18 grader i september måned til kølige efterårsdage med temperaturer ned til 4 grader i november.

Er du i Rotteram i efterårsmånederne er det samtidig en god idé at medbringe en paraply eller regntøj for det er også i efterårsmånederne at du kan forvente masser af nedbør.  

Men selvom efteråret kan være lunefuldt i Rotterdam er det også en smuk årstid at se byen på. De mange efterårsfarver rammer byen smukt ind.

 

Vintermånederne i Hollands anden største by

Om vinteren falder temperaturen yderligere. Gennemsnitstemperaturen i vintermånederne ligger på 4 grader. 

Samtidig kan man forvente meget nedbør i  i vintermånederne.  Men selvom det bliver køligere i vintermånederne falder temperaturen sjældent til under frysepunktet.

Derfor er vintermånederne også en god  årstid at besøge Rotterdam på, her er rig mulighed for at undersøge nogle af byens kulturelle tilbud nærmere.

Rotterdam. Erasmus Bridge. Foto: Roman Boed/flickrRotterdam. Erasmus Bridge. Foto: Roman Boed/flickr
 

Forår i Rotterdam

Når foråret nærmer sig stiger temperaturene til tocifrede varmegrader. Vejret kan dog stadig være ustadigt og lunefuldt.

Det ene øjeblik kan solen skinne fra en skyfri himmel og det næste øjeblik står det ned i stænger. Det er derfor en god idé at pakke tasken med mange forskellige typer tøj, så du er kan klæde dig på til vejret.

For husk, der findes ikke dårligt vejr kun forkert påklædning!