Thailand

vejrviseren311

fDel
1

ThailandThailand ligger mellem 6 grader nord og 20 grader nord i Sydøst Asien.

Thailand ligger vest for Laos og Cambodia og øst for Burma. Thailand har et typisk tropisk klima i det sydlige område og vejret er domineret af monsunen i nord.

2. juledag i 2004 blev Thailand ramt af en stor tsunami som antages at have kostet omkring 11.000 mennesker livet og såret omkring 10.000 mennesker.

Phuket ligger heldigvis på et lidt højere niveau end andre områder i Thailand, så området blev ikke så hårdt ramt som andre områder. Phuket består hovedsagelig af robuste, høje bygninger der var meget bedre til at modstå tsunamien end de mindre barakbyer på kysten.

Krabi transportation. Foto: Mike Behnken/flick.comKrabi transportation. Foto: Mike Behnken/flick.com

Khao Lak for eksempel, et populært feriested ved kysten, blev ramt meget hårdt, med 3.950 mennesker bekræftet døde i kølvandet på tsunamien.

Bevæger man sig væk fra kysten og ind i det nordlige Thailand er terrænet bjergrigt, så dette område blev ikke påvirket af tsunamien. Den større højde har også en stor indflydelse på klimaet. Højde påvirker vejret i den forstand, at ved højere elevation er nedbøren højere, og ekstreme temperaturer er mere sandsynlige.

Bevæger man sig ned i midten af landet dominerer den flade floddal Chao Phraya jorden, og gør dette område til en af de mere frugtbare regioner i landet.

Den sydlige del af Thailand er der, hvor de tropiske forhold mærkes mest. Her er et meget typisk ækvatorial klima og i og omkring det populære Phuket-område.

Det centrale og sydlige Thailand oplever ikke meget temperaturvariation året rundt, og temperaturerne varierer primært på grund af de lokale herskende monsun-systemer.

Dybest set er vejret i Thailand bestemt af de to monsunsystemer der passerer gennem landet, den nordøstlige monsun og den sydvestlige monsun.

The Postcard Shot. Foto: Mike Behnken/flickr.comThe Postcard Shot. Foto: Mike Behnken/flickr.com

Vejret i Thailand maj-oktober

Fra maj til slutningen af september / begyndelsen af oktober bestemmer det sydvestlige monsun-system Thailands vejrmønstre. Den sydvestlige monsun blæser fra Det Indiske Ocean og medbringer den varme, fugtige og uklare luft, som er forbundet med regntiden.

I denne periode falder det meste af den årlige nedbør, især i de højere områder i det nordlige Thailand.

I regntiden falder de daglige solskinstimer til omkring 6 eller 7, og dagene bliver lumre og overskyede. Eftersom temperaturerne ikke falder væsentligt i vintermånederme, især ikke i midten af landet og i de sydlige dele af landet, kan forholdene bliver lidt svære at udholde, da luftfugtigheden kan være ganske intens når den kombineres med de høje temperaturer.

 

Vejret i Thailand - november-april

Den nordøstlige monsun bringer meget mere tør luft med sig end den sydvestlige monsun, og som et resultat heraf er luftfugtigheden meget lavere i disse måneder, og nedbøren falder betydeligt. Temperaturerne bliver lidt lavere, især mod nord.

I denne periode oplever den nordlige del af Thailand sine køligste måneder. For eksempel er januar i Chiang Mai i den nordvestlige del af landet den koldeste måned. Her er laveste temperatur omkring 13 grader og den højeste temperatur onkring 29 grader.

Bangkok er et interessant sted, klimatisk og også geografisk. Det ligger blot to meter over havets overflade hvilket betyder, at det er en konstant risiko for at blive oversvømmet. Byen er hovedsagelig bygget oven på en kæmpe sump og et indviklet system af kanaler fletter sig gennem byen og områderne omkring byen. Med de stigende vandstande i hele verden, kombineret med frygten for, at Bangkok i virkeligheden synker flere centimeter om året, er der bekymring for, at vandstanden i Bangkok vil være steget 50 til 100 cm i 2025.

Bhumipol Bridge. Foto: Mike Behnken/flickr.comBhumipol Bridge. Foto: Mike Behnken/flickr.com

Se her for mere detaljeret overblik over Bangkoks vejr.

Koh Samui, ud for østkysten af landet og Phuket ud for vestkysten af Thailand er to populære turistmål. Samui ligger i Golf of Thailand og Phuket ligger i Andamenhavet, sydvest for fastlandet.

Phuket er Thailand største ø og består hovedsageligt af bjergrigt terræn, bjergkæden på vestsiden af øen breder sig fra nord til syd på tværs af øen. Vestkysten er hjemsted for nogle af verdens smukkeste strande.

På den centrale vestkyst af Phuket findes den travle og populære strand, Patong Beach, som er der, hvor Phukets turisme er centreret omkring. På Patong Beach finder man det meste natteliv og det travleste og billigste shoppingområde.

 

Video om Thailand (på engelsk)

 

Se også vejret for:
Bangkok, Hua Hin, Khao Lak, Koh Samui, Krabi og Phuket 

 

Læs mere om Thailand her: 
Dansk wikipedia om Thailand

Thailands officielle turistinformation