Cuba

vejrviseren311

fDel
0

CubaMed sin beliggenhed i Det caribiske hav har Cuba ligesom sine nabolande et tropisk klima der er delt op i to sæsoner, den våde sæson og den tørre sæson.
Igennem hele året er vejret på Cuba varmt og solrigt med regelmæssig nedbør og en høj luftfugtighed, hvilket gør Cuba til et ideelt rejsemål på alle tider af året.. Den varmeste periode er sommerhalvåret, men også den periode hvor Cuba får den største mængde regn og luftfugtigheden højest.
Rejser du i sensommeren og efteråret skal du være opmærksom på, at det er denne periode der har størst risiko for orkaner.

Cuba er del af Vestindien og ligger placeret i det Caribiske hav ud for den nordlige kyst af Venezuela, sydspidsen af Florida og mod Yucatan-halvøen i Mexico. Cubas position mellem Nordatlanten og Den Mexikanske Golf betyder at vejr og klima er stærkt påvirket og styret af lokale passatvinde der strømmer ind over øen, og kan være meget omskifteligt fra dag til dag. Positionen betyder samtidig også, at Cuba af og til rammes af orkaner fra Atlanten.

 

 

Vejret på Cuba – den tørre sæson

Den tørre sæson går fra november til april og er den mest populære tid på året at rejse til Cuba. I denne periode er regnen begrænset og luftfugtigheden og temperaturen lavere, hvilket gør det til et mere behageligt klima at holde ferie i. I dagtimerne vil der normalt være en temperatur mellem 25-30 grader, der i aften- og nattetimerne daler til 17-20 grader.

Du kan i gennemsnit forvente regn 5-7 dage ud af en hel måned i løbet af den tørre sæson på Cuba. Når det regner på Cuba er det oftest i form af nogle voldsomme regnskyl der hurtigt er overstået, hvorefter vejret igen klarer op. Selvom det er lidt mindre solrigt i den tørre sæson, og der er en tendens til at være en smule mere overskyet end i regnsæsonen, kan du forvente omkring 7 timers dagligt solskin.

Vandtemperaturen hele perioden fra november til april omkring 26-27 grader.

View over the Vinales valley, Cuba. Foto: Romtomtom/flickrView over the Vinales valley, Cuba. Foto: Romtomtom/flickr

Vejret på Cuba – regnsæsonen

Regnsæsonen strækker sig fra maj til oktober og er samtidig den periode med den højeste temperatur på Cuba. Omkring tre fjerdedele af den årlige mængde regn falder i denne periode. I perioden fra juni til september regner det knap halvdelen af månedens dage, mens det i maj og oktober kun er mellem 8-10 dage i løbet af hver måned. Regnen falder oftest hurtigt og tungt, hvorfor vejret igen klarer op og bliver solrigt.

Vejret på Cuba i regnsæsonen falder også sammen med orkansæsonen, og der kan være voldsomme storme med risiko for oversvømmelser. August og september er historisk set de to måneder hvor risikoen for voldsomme storme og orkaner er størst, hvorfor det anbefales at forsøge at lægge sin ferie udenfor denne periode, hvor risikoen for orkaner er betragteligt reduceret.

Hvis vi ser bort for perioder med storm og voldsomme regnskyl er vejret på Cuba i sommerperioden varmt og solrigt. Du kan regne med op mellem 9-11 daglige solskinstimer og en dagtemperatur omkring 30-33 grader, dalende til 20-22 grader i aften- og nattetimerne. Dette kombineret med en høj luftighed gør at mange vil finde varmen en smule ubehagelig.

Havtemperaturen omkring Cuba ligger i denne periode omkring 28-30 grader.

Havana - On The Street. Foto: Romtomtom/flickrHavana - On The Street. Foto: Romtomtom/flickr

Regionale vejrforskelle på Cuba

Øen strækker sig over 1.200 km og er hjemsted for flere hundrede bugter og skønne strande. Generelt set er øen forholdsvis flad, men i den sydøstlige del af Cuba findes der nogle bjergkæder der når 1.000-2.000 meter over havets overflade.

I den nordlige del af øen hvor du bl.a. finder Cubas hovedstad Havana, finder du det fladeste terræn på øen. Under normale omstændigheder vil man opleve at nedbøren er størst i bjergområder og lavets i flade områder, da bjerge ofte fungerer som en barriere for regnbærende vinde. Dette er omvendt i Cuba hvor nedbøren er størst i de den nordlige og flade del af landet. Dette skyldes de fremherskende vinde fra øst og nordøstlig retning der rammer øen inden det ”beskyttende” kuperede terræn opstår.
Den sydøstlige del af Cuba er den tørreste del af øen. Det er også på denne del af Cuba at den amerikanske flådebase, Guantanamo Bay ligger, der er amerikansk territorium. Det er også den sydlige del af Cuba der oftest rammes af tropiske storme og orkaner.

Temperaturen på Cuba falder i takt med højden, hvorfor det kan være køligt at bevæge sig op i bjergene på Cuba. Der kan i perioder være sne på bjergene i Sierra Maestra. Den vestlige del af Cuba bliver af og til i foråret og vinteren ramt af bølger med kold luft der blæser ind fra det amerikanske fastland. Dette gør at der kan være enkelte dage, hvor temperaturen når helt ned mod 10 grader, hvilket er usædvanligt koldt for den caribiske region.

 

Rejseinspiration om Cuba

 

Video om Cuba (på engelsk)