Kefalonia

vejrviseren311

fDel
0

Kefalonia, der er den største af de Ioniske øer, ligger ud for den vestlige kyst af det græske fastland, omgivet af det Ioniske hav.

Vejret på Kefalonia er typisk for middelhavsområdet med varme, tørre og solrige somre, efterfulgt af en mild og våd vinter.

Kefalonia og andre græske øer i det Ioniske hav er kendt for at være meget grønne og frodige i forhold til de sydligere beliggende græske øer. Dette skyldes den store mængde regn Kefalonia får i vinterhalvåret.

 

 

 

Vejret på Kefalonia – sommer

Fra sidst i maj til midt september er vejret på Kefalonia varmt, solrigt og med en meget begrænset mængde af regn. Allerede i slutningen af maj sniger dagtemperaturen sig op først i 20’erne, nætterne og aftener er stadig kolde med helt ned til 12-14 grader. Vandtemperaturen i slutningen af maj på Kefalonia ligger på 19-20 grader, ca. det samme som når det er på sit højeste herhjemme i Danmark.

I Juni stiger temperaturen yderlige til 24-27 grader i dagtimerne, stadig med en smule kølige aftener og nætter, hvor det ikke er unormalt, at temperaturen ryger ned på 16-17 grader. Du kan regne med op mod 12-13 daglige solskinstimer på Kefalonia i juni. Der kan være nogle få dage med regn i løbet af juni, med størst sandsynlighed først på måneden. Vandtemperaturen ligger i juni på omkring 23 grader.

Vejret på Kefalonia er varmest i juli og august. I disse to måneder skinner solen i gennemsnit 13-14 timer dagligt. Dagtemperaturen når ofte op omkring 30-32 grader, med lune aftener og nætter hvor temperaturen sjældent når under 18 grader. Vandtemperaturen på Kefalonia er i denne tid kommer helt op på 25-26 grader og regn er stort set ikke eksisterende. I denne periode er vejret på Kefalonia så varmt, at man ofte ikke orker andet end at ligge ved stranden eller poolen med en god bog.

 

Vejret på Kefalonia – efterår

Efteråret på Kefalonia strækker sig fra midt i september til november. I starten af september vil der normalt stadig være meget varmt og tørt langt de fleste dage. Temperaturen i september ligger omkring 24-26 grader i dagtimerne, ned til 16 grader om natten og stadig med en høj vandtemperatur på 25 grader. Der kan være nogle få dage med regn i september, med størst sandsynlighed hen mod slutningen af måneden.

 I oktober begynder vejret på Kefalonia at blive noget køligere og dagstemperaturen når normalt ikke højere end 20-22 grader, nætterne er igen ved at blive kølige med helt ned til 12-14 grader. Vandtemperaturen er med sine 23 grader forholdsvis høj og giver stadig mulighed for svømmeture i havet. Nu begynder regnen at tage til og måneden har i gennemsnit 8 dage med regn.

November måned er sammen med december de to måneder med største mængde nedbør. I november er der i gennemsnit 10 dage med regn. Dagtemperaturen er også begyndt at blive lidt lavere, og temperaturen når sjældent over 16-18 grader med helt ned til 9-10 grader om natten.Myrtos Beach, Kefalonia. Foto: Antti SimonenMyrtos Beach, Kefalonia. Foto: Antti Simonen

Vejret på Kefalonia – vinter

Fra december til februar er vejret på Kefalonia vådt og mildt. Dagtemperaturen ligger på sit højeste omkring 12-13 grader, mens nætterne kan nå helt ned til 5-7 grader. Den største mængde regn falder i december og er dalende i januar og februar. I både december, januar og februar er der et gennemsnit på 11-12 dage med regn.

 

Vejret på Kefalonia – forår

Fra marts til maj er det forår på Kefalonia. Det begynder at blomster overalt på øen. Temperaturen begynder igen at bevæge sig op. Der vil stadig være mange dage med nedbør, men ofte vil regnen være kortvarig. I marts på Kefalonia når temperaturen sit max. på omkring 14 grader og ned til 6-7 grader om natten, lidt varmere er april med op 16-18 grader om dagen og ned til 9-10 aftener og nætter.

I maj begynder sommeren så småt at snige sig ind med op mod 10-11 solskinstimer og dagtemperaturen vil nogle dage nå 20-22 grader, stadig med kølige nætter ned til 12 grader.

 

Video fra Kefalonia (på engelsk)

 

Se også vores vejrartikler om de øvrige græske øer: KorfuKos, KretaLefkasLesbosMykonosRhodosSamos og Skiathos.