Kreta

vejrviseren311

Vejret på Kreta er et tempereret middelhavsklima. Det giver varme, tørre somre og milde, regnfulde vintre.

Kreta har det mildeste klima i Grækenland på grund af sin sydlige placering og de omkringliggende farvande.

De centrale bjerge, der strækker sig fra øst til vest, skaber en naturlig barriere for de nord-vestlige fremherskende vinde og resulterer i stor regional variation i vejrforholdene.

Det nordlige Kreta svarer til de fleste andre europæiske Middelhavslandes feriesteder. Det sydlige Kreta er varmere og tørrere. I gennemsnit har Kreta mere end 2.800 solskinstimer om året. Bjergområderne er køligere og i bjergene opleves kraftige snefald om vinteren i de store højder.

På toppen af bjergene kan sneen forblive så sent som til juni og om vinteren kan bjergpas blive helt spærret af sne.

 

 

Vejret på Kreta - sommer

Fra juni til september er gennnemsnitstemperaturerne i de høje 20'erne, de topper lige under 30º C i juli og august.

Nattemperaturerne er høje, men er generelt tålelige pga. de lave niveauer af luftfugtighed. I de varmeste måneder kan temperaturerne komme ind i 30'erne og til tider tæt mod 40º C, især når den sydlige del af øen passeres af Siroccovinden.

Sirocco blæser fra syd, med oprindelse i Saharaørkenen i Afrika. Den medbringer høje temperaturer, tørke og undertiden sand. Som et resultat kan luften blive uklar og fyldt med støv.

Men den fremherskende vindretning er fra nordvest. Denne vind bliver kaldt Meltemi: en kølig vind, værdsat af søfolk og vind-og kitesurfere.

12 timers solskin om dagen kan forventes i juni og august.

>> Find gode tilbud på pakkerejser til Kreta hos BravoTours - Klik her <<

Bay of Balos. Foto: Wolfgang Staudt/flickr.comBay of Balos. Foto: Wolfgang Staudt/flickr.com

Vejret på Kreta - efterår

I oktober og november ses stadig høje temperaturer, men der er ofte vådt og overskyet.

Det er en god tid at besøge øen i for de, der ønsker at undgå overfyldte turiststeder og som har større interesse i at udforske øen i stedet for blot at stege på stranden.

Havtemperaturer er rimelige for årstiden og lufttemperaturen forbliver omkring 20º C i løbet af dagen.

Nattemperaturerne falder til omkring 16º C i oktober og 13º C i november - et ekstra lag tøj er en god idé. Solskinstimerne falder drastisk til omkring fem timer om dagen, fordelt mellem dage med gråvejr og dem med høj, klar himmel.

I oktober begynder vinterens regn at falde og øges i hele vinteren.

Mens nedbøren er begrænset til nogle få kraftige storme, er truende skyer et almindeligt syn. En anden god grund til at besøge Kreta på denne årstid er landskabets positive reaktion på den meget tiltrængte nedbør.

 

Boat and Lighthouse Foto Thomas MunterBoat and Lighthouse Foto Thomas Munter

Vejret på Kreta - vinter

Fra december til marts, er vejret mildt, men vådt og blæsende. Nedbøren er på sit højeste om vinteren og falder på omkring halvdelen af dagene i hver måned.

Der forekommer storme, mens regn normalt falder i byger, der tvinger lufttemperaturen brat ned.

Gennemsnitlige temperaturer om dagen plejer at ligge omkring 16º C, og falder under 10º C om natten, men sjældent under 5º C.

Frosttemperaturer og sne er sjældne for kystområderne på Kreta. Havtemperaturen er omkring 15º C, okay for modige vandsportsentusiaster med våddragter, men for koldt til at svømme.

Pearls. Foto: Wolfgang Staudt/flickr.comPearls. Foto: Wolfgang Staudt/flickr.com

Vejret på Kreta - forår

I april og maj kommer foråret til Kreta. Der falder mindre og mindre nedbør, efterhånden kun på omkring fem dage hver måned.

Den gennemsnitlige højeste temperatur kommer hurtigt ind i de lave 20'erne, om natten forbliver det køligt.

Solskinstimerne stiger til seks timer om dagen i april, og otte i maj. Foråret er at foretrække i forhold til efteråret mht. mindre regn og mere solskin, men desværre forbliver havet koldt indtil midten af foråret, med op til 20º C i slutningen.

Kretas mikroklimaer afspejles i landskabet og vegetationen. Den sydlige del er tyndt bevokset, for det meste med buske og græs, mens nord er grønnere.

Det grønne landskab på nordkysten, med sine mildere temperaturer, bliver af de fleste turister foretrukket i stedet for det ørkenagtige syd.

Det sydlige Kreta har derfor stadig mange strande, der forbliver stort set øde i toppen af turistsæsonen, og mange byer i syd er fri for den helt store masseturisme.

 

>> Find gode tilbud på pakkerejser til Kreta hos BravoTours - Klik her <<

 

Video om Kreta (på engelsk)

 

Se også vores vejrartikler om de øvrige græske øer: Kefalonia, Korfu, Kos, Lefkas, Lesbos, Mykonos, Rhodos, Samos og Skiathos.
Læs også vores artikel med rejseinspiration til Kreta.