Sicilien

vejrviseren311

fDel
0
 

Sicilien har et middelhavsklima med varme, tørre somre og varme, regnfulde vintre. Øen er vulkansk og hjemsted for en af verdens højeste og mest aktive vulkaner: Etna.

Den bjergrige terræn er årsag til stor regional variation i klimaet - afhængig af højde og den beskyttelse, bjergene giver fra de nordvestlige fremherskende vinde. De sydøstlige regioner er generelt tørrere og varmere end den nordvestlige og den sydøstlige kyst er normalt roligere. Højere beliggende områder har køligere temperaturer og højere regnmængder året rundt.

Sicilien er den største region i Italien og ligger på den sydvestlige spids af fastlandet i Middelhavet. Den er omgivet af et antal meget små øer.

 

 

Find gode hoteller på Sicilien og book online her!

 

 

Vejret på Sicilien - sommer

Sommeren på Sicilien, fra juni til september, er varm og tør med masser af solskin. Den gennemsnitlige høje temperatur er allerede i juni oppe på 25° C, og derefter stiger den til 27° C i juli og 28° C i august, før den falder til 26° C i september. Nattemperaturerne er også varme, som regel i de lave 20'ere. Varmen kan være lidt ubehagelig, men en dukkert i det varme hav eller en tur op i de grønne bakker giver øjeblikkelig lindring. Vandtemperaturen bliver op til 25° C i august. Skyer er sjældne ved kysten og antallet af daglige solskinstimer når op på 10 for det meste af årstiden. September er lidt mere overskyet. Regn er sjælden, falder kun kort i bakkerne.

De syd-vestlige områder er undertiden plaget af perioder med intens varme og tørke, når Sirocco vinden blæser op fra Sahara. Siroccoen kan nogle gange have sand med fra Sahara, det indhyller store områder i støv og tilslører himlen i en tynd tåge.

Scala dei Turchi, Agrigento, Sicily. Foto: Tiberio Frascari/flickr.comScala dei Turchi, Agrigento, Sicily. Foto: Tiberio Frascari/flickr.com

Vejret på Sicilien - efterår

Efteråret på Sicilien, i oktober og november, er en fortsættelse af det smukke sommervejr. Sommerens varme fortsætter ind i oktober med gennemsnitlige temperaturer i de lave 20'ere. Den falder kun til under 20° C i midten af november selvom kølige dage kan forekomme. Regn bliver hyppigere, men skydække og disse korte byger efterlader stadig syv timers sol om dagen i oktober og fem timer i november. Havet er stadig varmt nok til svømning indtil slutningen på årstiden. I højere beliggende områder medfører de lavere temperaturer begyndelsen af vinterens snefald. På vulkanen Etna er der ofte sne på toppen i slutningen af november, når skisæsonen starter.

 

Vejret på Sicilien - vinter

Vinter på Sicilien, fra december til februar, er mild og lidt uforudsigelig. Det er et godt tidspunkt for vandreferier i de lave bakker og endda skiløb højere op. Den gennemsnitlige høje temperatur ligger omkring 15° C i det meste af vinteren med gennemsnitlige lave temperaturer lige under 10° C. Det er sjældent, at temperaturen kommer nær frysepunktet i kystområderne, men højere oppe kan frost forekomme i hele sæsonen og sneen lægger sig på toppene. Skisæsonen på Etna varer fra november til marts. Dette er den vådeste tid af året, regnen falder ganske hyppigt, men er generelt ganske let. Solskinstimerne falder til omkring fire timer i gennemsnit hver dag.

Selvom vinteren på Sicilien ikke er tiden til at ligge på stranden i bikini, er vejret dog at foretrække frem for det, der findes i mere nordligere områder af Europa.

Sicilian Landscape. Foto: Giorgio Leggio/flickr.comSicilian Landscape. Foto: Giorgio Leggio/flickr.com

Vejret på Sicilien - forår

Foråret på Sicilien, fra marts til maj, er varmt og solrigt. Den gennemsnitlige høje temperatur kryber op til 16° C i marts, 18° C i april og op til 22° C i maj. Regn bliver sjældnere, og solen bliver en fast bestanddel på den klare himmel. Havet er dog ikke helt varmt nok til komfortabel badning og vinden kan være temmelig kølig. Sne på bjergene smelter i marts, og skisæsonen slutter.

Den konstante varme på Sicilien og de lave nedbørsmængder skaber de perfekte betingelser for dyrkning af citrusfrugter. Bjergskråninger er indhyllet i grønt for det meste af året og citron-og appelsinlunde ligger overalt i lavlandet. Sicilien er igennem historien påvirket af forskellige kulturer, bl.a. græske og arabiske påvirkninger kan ses i siciliansk design og køkken.

Vi kan anbefale dig også at besøge denne rejseguide til Trapani, der liggger på Siciliens vestkyst og hvor der ugentligt er flere flyafgange til og fra Billund.

 

Video fra Sicilien (på engelsk)