Lesbos er den ottende største ø i Middelhavet og den tredje største af de græske øer, efter Kreta og Evia.

Selvom Lesbos er en utrolig populær ferieø, har den undgået den helt store turistinvasion. Dette bidrager også til, at priserne på øen er væsentlig billigere end på mange andre græske øer.

Beliggende i det nordøstlige Ægæiske Hav har vejret på Lesbos et typisk middelhavsklima med lange varme somre og milde vintre. Den gennemsnitlige temperatur på Lesbos holder en behagelig 18° C, og der registreres omkring 750 mm i årlig nedbør.

Året rundt er vejret generelt moderat og behageligt, ekstreme temperaturer forekommer egentlig kun i højsommeren og om vinteren ses sjældent temperaturer der er ekstremt lave. Lesbos er en af de mest solrige øer i Ægæerhavet.

 

 

Søger du en rejse til Lesbos? Klik her!

Find gode tilbud på hoteller på Lesbos og book online!

 

 

På grund af størrelsen af Lesbos og tilstedeværelsen af to store bjergkæder i den nordlige og centrale del af øen, varierer vejret imellem regionerne på øen.

Lesbos har utallige strande, nogle fremragende til dagture og nogle for ophold på et par dage. Petra og Molyvos i nord, Plomari i nordvest og Eresos i sydvest er de mest populære kystbyer, og hovedstaden Mytilene i den sydøstlige del er den nærmeste by til den internationale lufthavn.

Øen ligger på trækruten for mange europæiske fugle der kommer fra Afrika, så der er et fantastisk udvalg af fugle, især i foråret. I foråret blomstrer også øens vilde, farvestrålende blomster. Lesbos bliver også kaldt "Smaragd-øen" pga. sit grønne landskab.

>> Find gode tilbud på pakkerejser til Lesbos hos BravoTours - Klik her <<

Annaxos coastal walk. Foto: Ronald Saunders/flickr.com

Vejret på Lesbos - sommer

Sommeren på Lesbos begynder i maj og fortsætter indtil oktober. I højsommeren, i juli og august, kan termometeret toppe ved 35° C til 40° C. Temperaturen vil ofte kravle over de 30° C i de midterste seks måneder af året.

Varmen i højsommeren kan undertiden være trykkende, så hvis du kan lide varme, men ikke ønsker at leve som i en tør sauna, er det bedre at planlægge at besøge øen i juni eller september. Varmen er ikke så kvælende i disse måneder, og der er den ekstra fordel af lavere priser.

I maj og juni er den gennemsnitlige temperatur på Lesbos på 20°-24° C, mens juli og august hver især har et gennemsnit på 26° C før den falder til 23° C i september. Den kølige havbrise der indfinder sig om aftenen bidrager til at gøre varmen udholdelig.

Antallet af solskinstimer er enormt, toppende med 14 timer om dagen i juli. I maj er der 10 og i oktober syv - stadig meget solrigt.

I månederne juni til september er regnvejr stort set ikke-eksisterende, med kun omkring 23 mm nedbør registreret tilsammen i de fire måneder. Maj og oktober har hhv. 21 mm og 38 mm.

Lesbos er fyldt med mange prisbelønnede strande, lige fra de større, mere befolkede strande ved Petra ned til de små, som regel tomme strande i Campo Antissa ved foden af bjergene. Så der er masser af strande at vælge imellem, når du vil have en dag ved stranden. I Lesbos er vandtemperaturen generelt cirka 5° C-10° C koldere end lufttemperaturen, så badning/svømning kan virke køligt i starten, men viser sig ofte at være yderst forfriskende.

Annaxos Marina. Lesbos. Foto: Ronald Saunders/flickr.com

Vejret på Lesbos - vinter

Vinteren på Lesbos er ikke specielt kold, især ikke ude ved kysten. I de højere luftlag i bjergene falder temperaturen og der kan ofte forekomme sne. Det er sjældens at se sne i de lavtliggende kystbyer. Den gennemsnitlige temperatur i hele december er 12° C, faldende til 10° C i januar og februar.

Vinteren er øens regntid, med højdepunktet af nedbør i december. November, januar og februar har også rekordhøj nedbør, med januar som den anden vådeste måned efter december. Selv om vejret er meget vådt om vinteren, er der dog masser af solskin mellem bygerne.

Mange græske øer lukker stort set helt ned for vinteren og de førhen så aktive feriebyer bliver til spøgelsesbyer. Caféer lukker, ferieboligerne står tomme og byerne har ikke megen lighed med de summende turistcentre i højsommeren. Fordi Lesbos er en stor ø med større byer der ikke udelukkende er afhængig af turisme, er øen stadig et fantastisk sted at besøge om vinteren.

Om vinteren er det sæson for oliven-plukning i Grækenland og det siges, at de bedste oliven i verden kommer fra Lesbos. På øen er der ca. 11 millioner oliventræer.

Lesbos er også berømt for sit store udvalg af fugle og dyreliv, vinteren er et godt tidspunkt at se på fugle og udforske den betagende natur på øen.

>> Find gode tilbud på pakkerejser til Lesbos hos BravoTours - Klik her <<

 

Mere rejseinspiration om Lesbos

 

Stemningsbilleder fra Lesbos

 

Se også vores vejrartikler om de øvrige græske øer: KefaloniaKorfuKosKretaLefkasMykonosRhodosSamos og Skiathos.